Håret:

Kendis-frisøren Tage Andersen undgik elektrisk hår hos sine modeller, ved at skylle hår og hårbørste i vand med Dun-let skyllemiddel. Men ellers brug en varmebeskyttende creme eller leave-in conditioner, siger frisør Mette Reinholdt Vogel fra Salon Zisar.

Hud:

Brug en fed creme baseret på vaseline og parafin til ansigt og hænder. Den helt billige vaseline er god til læberne. Lad være med at bruge lotion og vandige ting til huden, de hjælper ikke en klap, siger hudlæge Henrik Flindt-Hansen

Inderst mod huden:

Undertøjet skal være svedtransporterende, så fugten bliver transporteret væk fra kroppen. Skiundertøj er ideelt på grund af den særlige vævning. Silke er bedre end bomuld, der holder på fugten.

Mellemlag af tøj:

Formålet er at holde på varmen og stadig tillade fugten at passere. Det kan være et lag af fleece, uld eller dun.

Yderste lag tøj:

Skal beskytte mod kulden, og mod vind, vand og sne. Ideelt bukser og jakke, men hvis du skal have business-dresset på inden under, kan en lang isoleret frakke også gå.

Hænder:

Kropstemperaturen reguleres gennem hænder og fødder. Isolerende vanter, der både isolerer og beskytter er bedre end fingerhandsker.

Hals:

Hold hals og nakke varm med et varmt halstørklæde i isolerende materiale. Meget varme kan fordampe fra pulsårerne i nakken.

Hoved:

Hold hoved, ører og pande varm med en varm og isolerende hue.

Fødder:

Varme, isolerende sokker, hvor svenden transporteres væk fra huden. Der skal være god plads til fødderne, så sokkerne ikke lukker for blodgennemstrømningen.

Støvler:

Varme, isolerende støvler med tyk bund og isolerende foer. Der skal være god plads i støvlerne, for luften er med til at isolere.