I Danmark er hjerte-kar-sygdomme den næst-hyppigste dødsårsag, men risikoen for at blive ramt af sygdommene afgøres mange år før et eventuelt hjertestop pludselig rammer. Det viser en ny, stor amerikansk undersøgelse med data fra mere end 250.000 personer.
Den gør det muligt at se, hvor stor en risiko du har for at blive ramt af en hjerte-kar-sygdom senere i livet.
- Det, der afgør din risiko for at få hjertesygdomme, når du er 70 eller 80 år, er, hvilke risikofaktorer du har, når du er 40 år, forklarer den amerikanske professor fra University of Texas Southwestern Medical Centre Jarett Berry, der står bag den nye undersøgelse. En undersøgelse, der er publiceret i the New England Journal of Medicine.
Forskerne har undersøgt den store gruppe mennesker i alderen 45, 55, 65 og 75 år for fire forskellige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme.
De fire faktorer er rygning, forhøjet kolesteroltal og blodtryk samt type 2-diabetes.
- De har lagt data fra en lang række store analyser sammen, og der er hundredtusinder af personer med i analysen.
Det betyder, at det er meget troværdigt, siger Gorm B. Jensen, overlæge på Hvidovre Hospital og forskningschef i Hjerteforeningen.
Få adgang til resten af artiklen med B.T. Plus.
Det får du med B.T. Plus:
- Resten af artiklen 'Risikerer du en hjertesygdom?'
- Tal for risikoen for hjrte-kar-sygdomme, fordelt på mænd og kvinder i alderen 45, 55, 65 og 75 år i forhold til de fire risikofaktorer
- Artiklen 'Sådan sænker du din risiko'
På B.T. Plus kan vi også tilbyde bl.a.:
-
-
- Den ultimative slankepakke:
Med et abonnement på B.T. Plus får du
Det handler bl.a. om at kvitte cigaretterne og følge mange af de generelle kost- og motionsråd, der allerede er velkendte i dag.
- Man regner med, at man kan forebygge op mod 80 pct. af alle hjerte-karsygdomme, hvis folk følger de her relativt simple regler, fortæller Gorm B. Jensen, overlæge på Hvidovre Hospital samt forskningschef i Hjerteforeningen.
Det er den nye store amerikanske undersøgelse, som viser, hvordan risikoen for de potentielt dødelige hjerte-kar-sygdomme kan mindskes kraftigt, hvis man forebygger forskellige faktorer.
Undersøgelsen omfatter fire risikofaktorer: rygning, forhøjet kolesteroltal, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk.
- Det allerbedste ville være, hvis man kunne forebygge, at folk får forhøjet kolesterol. Det vil sige, at man allerede fra barndommen og ungdommen skal sætte ind over for de faktorer, der betinger, at danskerne har forhøjet kolesterol i al almindelighed.
Kostproblemer og manglende motion
Det er først og fremmest kostproblemer og manglende fysisk aktivitet, som er årsagen til det. Man skal lave forebyggelse, allerede før risikofaktorerne kommer, sådan at man forebygger optræden af risikofaktorerne, siger Gorm B. Jensen.
B.T. har sammen med Gorm B. Jensen og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling Peter Clemmensen, samlet en række gode råd, så du bedst muligt kan forebygge de fire risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Se rådene herunder.
Type 2-diabetes
For at forebygge type 2-diabetes skal man sørge for ikke blive for overvægtig – og især undgå den overvægt, hvor fedtet samles meget på maven. Det er vigtigt, at man bruger sine muskler, dyrker motion og undgår en stillesiddende livsstil.
- Hvis man er fysisk inaktiv og bliver for tyk, så har man en kæmpestor risiko for at få diabetes. Det er formentlig i omegnen af 50-60 pct. af dem, der får type 2-diabetes, siger Gorm B. Jensen.dene herunder.
Forhøjet kolesteroltal
For det første skal cigaretterne lægges helt på hylden – og så skal kosten være rigtig.
- Man skal skære ned på animalsk fedt, og så er det vigtigt at holde sig fra transfedtsyre. Derudover kan man i et vist omfang få en gunstigere kolesterolsammensætning i blodet ved at motionere, siger Peter Clemmensen.
Hvis man er ud af en familie, hvor der i ung alder optræder blodpropper i hjertet eller i hjernen, er det vigtigt at få undersøgt, om man har et arveligt gen for højt kolesterol.
Forhøjet blodtryk
Forebyggelse af forhøjet blodtryk handler dels om kost, dels om fysisk aktivitet. Du skal spise en kost, som ikke indeholder for meget salt. Du må højst få seks til syv g salt om dagen, da salt er med til at øge blodtrykket.
- Du skal bevæge dig, være fysisk aktiv og ikke blive for tyk. Det er den bedste måde, du kan forebygge forhøjet blodtryk på. Man kan ikke 100 pct. sikkert undgå at få forhøjet blodtryk, men man kan forebygge en væsentlig del af blodtryksforhøjelsen, hvis man følger de her simple leveregler, siger Gorm B. Jensen. Man kan godt have forhøjet blodtryk uden at vide det. Derfor er det vigtigt at få målt sine tal.
Rygning
Det er sundhedsskadeligt at begynde at ryge, men det er heldigvis aldrig for sent at stoppe igen. Rygning er med til kraftigt at øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.
- Masser af internationale data viser, at risikoen for at få en blodprop i hjertet bliver næsten normaliseret efter nogle få år, når du holder op med at ryge. Det er noget andet med cancersygdomme. Her går der op til 20 år, før risikoen er normaliseret. Men på hjerteområdet kan det straks svare sig at holde op med at ryge, siger Gorm B. Jensen.