Længe er der ikke blevet gjort noget for de talentfulde skoleelever. Nu prøver den nye folkeskolereform at gøre vilkårene bedre, men vil det ændre noget? Svaret er nej, mener flere parter.

»På et tidspunkt blev jeg så frustreret over, at de ting, vi skulle i skolen, var så nemme, at jeg ikke kunne holde ud at sidde i klassen.«

Høgne Bille Thomsen på ti år er ikke som de fleste på sin alder. Allerede i børnehaveklassen kunne han skrive fuldendte ord.

»Der var godt nok et par stavefejl, men det var jo børnehaveklassen,« siger han til Berlingske.

Imens skulle Høgnes klassekammerater øve sig på at stave. De begyndte med at skrive forbogstavet på det ord, de skulle lære.

»Det var for nemt. Jeg syntes ikke selv, at jeg lærte nok, og tit blev vi undervist i noget, jeg allerede vidste i forvejen,« siger Høgne Bille Thomsen.

Høgne og hans forældre tog sagen i egen hånd, da de efter 1. klasse tog ham ud af folkeskolen i Dragør, hvor han gik. I stedet blev han flyttet til en privatskole, hvor han er rigtig glad for at gå.

»Der kan du selv vælge, hvilket niveau man gerne vil have.«

Høgne er ikke den eneste, der savner udfordringer i den danske folkeskole. Men det har ikke altid været stuerent at tale om elever som ham. I stedet har der været tradition for at tage hånd om de svage elever i klassen frem for de stærke, som jo »nok skal klare sig«. Men den tanke har der i 00erne været et opgør med.

Deltag i debatten nederst: Bør der gøres mere for de dygtige elever i folkeskolen?{embedded type="node/polls" id="27216667"}

Det var Bertel Haarder (V), der i sin tid som undervisningsminister gjorde det acceptabelt at tale om de dygtige elever. Da han fik jobbet tilbage i 2005, meldte han noget kontroversielt ud, at der skulle gøres op med lighedstanken i folkeskolen og fokuseres mere på de fagligt stærke elever.

Han er dog ikke imponeret over, hvor langt S-SF-R-regeringen er nået siden.

»Der er sket for lidt. Men det er bedre at rose det lidt, der er sket, end at kritisere alt det, der ikke er sket,« siger Bertel Haarder og henviser til nogle af tiltagene i forårets folkeskolereform.

»I princippet tror jeg, at den nye undervisningsminister er enig i, at de kvikkeste elever skal have ekstra udfordringer, men jeg kan ikke komme i tanke om noget, hun har gjort for dem«.

Det er Bertel Haarder ikke den eneste, der ikke kan. Foreningen Gifted Children har siden 2005 arbejdet for at fremme dygtige børns vilkår i de danske folkeskoler, og her har man svært ved at se, hvordan det politiske kunststykke omkring den nye folkeskolereform fra foråret skal blive konkret virkelighed på skolerne.

Læs også: A.P. Møller Fonden donerer en milliard kroner til folkeskolen

»Det første mål med folkeskolereformen er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Et underordnet mål er, at der skal blive flere af de rigtig dygtige elever. Begge er fantastiske programerklæringer, men nu skal der bare ske noget,« siger Peter Grubert, der er politisk talsmand for Gifted Children.

For man skal helt tilbage til 2011, før man senest finder konkrete politiske tiltag for de dygtige elever. Dengang nedsatte Bertel Haarders partifælle og daværende undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V), en arbejdsgruppe, som udgav en rapport om talentudvikling af de dygtige skoleelever, som kom med anbefalinger til, hvad man kan gøre for at styrke den elevgruppe.

Siden har den nuværende regering ikke gjort andet end at tage konklusionerne og føre dem ind i den nye reform.

»Men det er stadig på et meget lidt konkret og alt for overordnet plan,« mener Peter Grubert.

Reelt har det ligget ude hos de enkelte skoler og kommuner, om man har villet benytte sig af muligheden for at holddele, som folkeskoleloven tillader det. Og selv om størstedelen af landets skoler har afholdt sig fra at holddele eleverne, er der dog et fåtal, som har prøvet lykken.

Nogle af de første til at gribe chancen var Esbjerg Kommune, hvor man i 2009 oprettede Da Vinci Linjen på Blåbjerggårdskolen, der henvender sig til de fagligt stærke elever.

Læs også: Danskere dumper folkeskolen

»Vi blev opmærksomme på, at der var nogle elever i skolen, som ikke havde det skoletilbud, der var optimalt for dem, fordi de ikke fik de udfordringer, de skulle have,« siger koordinator på Da Vinci Linjen Lissie Munk-Jensen.

Ideen til Da Vinci Linjen udsprang af en klasse med ADHD-børn. På skolen kunne man se klare fremskridt for eleverne, fordi de blev samlet i en klasse, og det gav blod på tanden til at gå videre med andre grupper, som også har specielle behov.

»Det er ikke kun dem uden særlige forudsætninger, det er også dem med særlige forudsætninger, som har behov for særlig hensyntagen,« siger Lissie Munk-Jensen, som dog understreger, at det ikke er en hel gruppe af juniorprofessorer, der er samlet på hold. Men de har det til fælles, at de er sultne efter at lære mere, end de gjorde i stamklassen.

Og linjen er så populær, at den strækker sig ud over kommunegrænsen. Hele 27 procent af eleverne kommer ikke fra Esbjerg Kommune, men fra de omkringliggende.

Med den nye aftaletekst til folkeskolereformen bliver der åbnet for mere holddannelse uden for stamklasserne. I praksis kommer det til at betyde, at skolerne får mulighed for at arbejde med eleverne på forskellige hold på tværs af klasserne i en større del af tiden, end det er tilfældet i dag.

»Skemastrukturen i den fremtidige skole kan man håbe ikke bliver så fast og bundet. Det, man jo har gjort, når man hidtil har lagt skemaer på skolerne, det er for enhver pris at undgå, at lærerne har mellemtimer. Og det vil formentlig blive meget mere almindeligt nu, at lærere har mellemtimer, fordi eleverne skal være længere på skolen,« siger Niels Egelund, der er centerleder ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

Læs også: Erhvervsfolk inviteres til at få indflydelse i folkeskolen

Hos Gifted Children er man dog knap så fortrøstningsfuld. For at sikre, at der bliver taget hånd om de dygtige elever, efterspørger man hos foreningen krav til den enkelte skole eller kommune om at formulere en politik for aktiv holddeling, så de bliver tvunget til at forholde sig til det helt konkret.

»Jeg kan godt læse, at man nu vil nedsætte nogle arbejdsgrupper som også vil kigge på, hvordan man helt konkret kan udnytte folkeskolereformen, men jeg savner endnu at se, hvad det er, det så kan gøre i forhold til den her gruppe af børn,« siger politisk talsmand Peter Grubert.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at der kan være problemer med at udfordre de allerdygtigste elever.

»Men det er noget af det, som den nye reform af folkeskolen skal være med til at rette op på. Her bliver det i højere grad mulig at lave særlige forløb for børnene, og vi kan lave kompetenceudvikling for lærerne, der er målrettet denne gruppe af børn. Et af vores klare mål med reformen er, at alle børn skal blive dygtigere. Det gælder også dem, der i dag er rigtig dygtige,« siger hun.

I sin forskning med stærke elever og talentudvikling fandt lektor Poul Nissen fra DPU ud af, at forsøg med eliteklasser og såkaldte »berigede programmer« på flere områder var en succes.

»Børnene siger selv, at det er godt at kunne tale lige ud af posen uden at skulle virke for nørdet. Man er sammen med nogle ligestillede uden at blive til grin, fordi man bliver opfattet lidt for smart,« siger Poul Nissen og understreger, at der ud fra et samfundsmæssigt perspektiv heller ikke er tvivl om goderne ved talentudvikling i grundskolen.

»Der ligger en uudnyttet ressource, hvis det er sådan, at børnene keder sig og ikke får udfordringer, der responderer med deres kompetencer,« siger Poul Nissen.

Og netop den bekymring deler man hos Dansk Erhverv. Her mener underdirektøren, at vi i Danmark i flere år har fået tudet ørerne fulde med budskabet om, at når vi ikke har råstofferne, så vi må levere hovederne.

»Vi får ikke udnyttet det potentiale, som faktisk er blandt eleverne. På sigt ser vi selvfølgelig en udfordring i, at vi som nation ikke får tilvejebragt de kompetencer og kvalifikationer, vi skal have for at kunne matche den internationale konkurrence på innovationsområdet,« siger underdirektør i Dansk Erhverv, Niels Milling.

Og selv om det godt kan være svært for en ti-årig at sætte ord på, hvorfor talentudvikling skulle være noget for ham, har Høgne Bille Thomsen en klar holdning til, hvad han ville synes om det.

»Jeg tror, det kunne være vildt sjovt at prøve.«

Deltag i debatten: Bør der gøres mere for de dygtige elever i folkeskolen{embedded type="node/polls" id="27217150"}