FAKTA OM BERLINMUREN af Berlingske Research.

Tidslinje: Berlinmuren

Februar 1945: Tyskland bliver efter 2. verdenskrig delt i fire administrative zoner, som varetages af de fire besættelsesmagter. Frankrig, Storbritannien og USA deler Syd- og Vesttyskland, mens Sovjetunionen besætter den østlige del af Tyskland. Også Berlin, der ligger i den sovjetiske del, bliver delt op i fire zoner.
24. juni 1948: Da Vestberlin ligger i den Østtyske del af landet kunne DDR foretage en effektiv blokade af Vestberlin, hvilket blandt andet resulterer i, at Vestberlin er uden strøm i flere dage.
26. juni 1948: En såkaldt luftbro etableres, så vesten kan flyve madvarer og andre fornødenheder ind til Vestberlin.
12. maj 1949: Blokaden af Vestberlin ophører, og lastbiler og godstog kan igen køre forsyninger ind til Vestberlinerne.
1949: De vestlige og sydlige zoner af Tyskland forenes gradvist fra 1946 til 1949, og bliver til Vesttyskland, mens den sovjetiske zone bliver til Østtyskland, også kendt som Deutsche Demokratische Republik, DDR. Oprindeligt var det ikke meningen, at Tyskland skulle deles i to, men den tiltagende kolde krig medfører opsplitningen. Østtyskland deler grænser med Polen, Tjekkoslovakiet og Vesttyskland.
1949-1961: Millioner af mennesker flygter fra Øst- til Vesttyskland. Både udlændinge, vesttyskere og vestberlinere er tilladt indrejse i Østberlin, men for at rejse den modsatte vej skal man være i besiddelse af et særligt pas.
12. august 1961: Lederen af det østtyske Kommunistparti, Walter Ulbricht, underskriver ordren om at rejse en barrikade mellem Øst- og Vestberlin.
13. august 1961: Det østtyske politbureaus sikkerhedschef, og senere leder af DDR, Erich Honecker, der står for opførslen af muren, beordrer politi og militær til at rejse et pigtrådshegn mellem de to dele af byen.
15. august 1961: Det første beton lægges til det, der senere bliver kendt som Berlinmuren.
23. august 1961: Vestberlinere uden særlig tilladelse må nu ikke længere rejse ind i Østberlin.
26. juni 1963: John F. Kennedy, USA's daværende præsident, holder sin berømte tale foran Rådhuset i Vestberlin. Citatet 'Ich bin ein Berliner' går over i historien.
September 1971: Der opnås enighed omkring en handelsaftale mellem Øst- og Vestberlin. Nu er det igen tilladt at eksportere og importere varer fra Øst til Vest.
1. oktober 1982: Helmut Kohl erstatter Helmut Schmidt som tysk kansler. Han sidder som kansler indtil oktober 1998, og er derved den længst siddende kansler siden Otto Von Bismarck.
12. juni 1987: I en tale holdt ved Brandenburger Tor udfordrer USA's præsident Ronald Reagan den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov til at rive muren ned. 'Tear down this wall' bliver ligeledes et berømt citat.
3. april 1989: Grænsevagterne, der er stationeret ved muren, bliver instrueret i at stoppe med at anvende våben mod folk, der forsøger at flygte fra Øst- til Vestberlin.
18. maj 1989: Ungarn begynder at rive grænseposter ned, og indfører generelt en mere lempelig grænsekontrol.
27. juni 1989: Østrigs udenrigsminister Alois Mock og hans ungarske kollega Gyula Horn klipper et hul i pigtråden, der udgør jerntæppet mellem øst og vest, i dette tilfælde Ungarn og Østrig. Over 600 DDR-borgere udnytter den kortvarige åbning af grænsen til at flygte til vesten.
19. august 1989: Som en symbolsk handling åbnes en enkelt grænsepost mellem Østrig og Ungarn i tre timer. Ideen var, at borgere fra de to lande kunne mødes til en picnic, som skulle give mulighed for kulturudveksling mellem landene. Dette var medvirkende til, at befolkningen i Østblokken blev mere optimistiske i forhold til muligheden for at immigrere til Vesten. Den Pan Europæiske Picnic, som episoden kaldes i dag, betragtes som en af de væsentligste begivenheden som førte til både Berlinmurens - og Sovjetunionens fald.
23. august 1989: DDR-borgere får lov til at flygte til vesten gennem Prag og Budapest.
11. september 1989: Ungarn erklærer officielt sine grænser for åbne. Dette betyder i praksis, at borgere fra DDR kan flygte til Vesteuropa, og en masseflugt begynder. Omkring  70.000 østtyskere til Vesttyskland via Østrig.
1. november 1989: Mere end 500.000 mennesker deltager i en frihedsdemonstration i Østberlin. Her kræver de frie valg.
6. november 1989: En foreløbig lov, der giver alle borgere ret til at rejse og immigrere, bliver vedtaget i DDR. Man må dog kun forlade landet i 30 dage, ligesom andre restriktioner fastholdes.
7. november 1989: Efter månedslange protester går Østtysklands regering og politbureau af.
9. november 1989: Østtyskland ophæver rejseforbuddet til vest. Det annonceres, at østtyske borgere nu frit kan forlade landet.
9-10. november 1989: Jublende folkemasser river muren ned sten for sten. Mere end 130.000 tidligere østtyske borgere flytter i løbet af november måned til Vesttyskland.
13. november 1989: Hans Modrow bliver valgt som statsminister af DDRs Folkekammer.
28. november 1989: Helmut Kohl præsenterer et ti-punktsprogram mod en genforening af Øst- og Vesttyskland.
28. marts 1990: Det første frie folkekammer bliver valgt i DDR med et stort borgerligt flertal.
31. august 1990: Genforeningstraktaten underskrives. Den siger, at DDR bliver en del af Forbundsrepublikken Tyskland.
3. oktober 1990: Øst- og Vesttyskland genforenes officielt under navnet Bundesrepublik Deutschland (Federal Republic of Germany)

Tidslinje: Torsdag d. 9. november 1989

Kl. 9: Fire medlemmer af DDR's indenrigsministerium og Statens Sikkerhedstjeneste afholder møde, efter de er blevet påbudt at opstille nye regler for folk, der vil forlade landet. Gruppen bliver hurtigt enige om, at alle restriktioner i forbindelse med ansøgninger omhandlende tilladelse til at forlade landet skal afskaffes .
Kl. 12: Under et møde i SED (Tysklands Socialistiske Enhedsparti), regeringspartiet i DDR, godkendes udkastet om ophævelsen af udrejseforbuddet, som de fire medlemmer tidligere på morgenen har skitseret.
Kl. 15: De sidste detaljer i reguleringerne af lovforslaget laves af Indenrigsministeriet og Statens Sikkerhedsministerium.
Kl. 16: Egon Krenz, lederen af SED's Centralkomité, læser lovforslaget højt for Centralkomiteen. Lovforslaget er ligeledes blevet sendt til Ministerrådet og der er gjort klar til en pressekonference.
Kl. 18.53: Günter Schabowski, officiel talsmand for SED, står for pressekonferencen, der indledes kl. 18. Schabowski, der ikke er blevet underrettet tilstrækkeligt om, hvornår reguleringerne skal træde i kraft, får stillet spørgsmålet og svarer 'Så vidt jeg ved, fra nu af. Med det samme!'.
Kl. 21.30: Mellem 500 og 1.000 mennesker har samlet sig ved grænseovergangen ved Bornholmer Strasse.  Statens Sikkerhedstjeneste, der ligesom Schabowski ikke er fuldstændig klar over, hvornår ændringerne træder i kraft, beslutter sig for at lave en gradvis indslusning af mennesker.
Kl. 23.30: Situationen spidser til, da flere tusinde mennesker presser på, for at komme over grænsen til Vestberlin.  Den gradvise indslusning bliver ingen succes, da nogle, men ikke alle, får lov til at forlade landet med det samme. Det øger spændingerne. Oberstløjtnant Harald Jäger beslutter, at åbne hele grænsen op, og stoppe med at tjekke pas. Tusindvis af mennesker strømmer ind over grænsen og modtages med åbne arme på den vestberlinske side.
Kl. 00.20: De øverstbefalende i NVA (Nationale Volksarmee) er stadig i vildrede, da de ikke er blevet informeret om, hvordan de skal håndtere situationen. De forbereder sig på forskellige situationer, inklusiv en militær aktion. Omkring 12.000 soldater bliver sat i beredskab ved muren. Eftersom ingen ordrer bliver givet oppefra, beslutter kommandørerne at lade tingene fortsætte uden indgriben.
Kl. 01.00: Berlinere fra begge sider af grænsen danser i glæde på muren, og indtager nu hele grænseområdet. Overalt begynder folk at rive muren ned med små hakker og andre redskaber.
Kl. 02.00: Indenrigsministeriet annoncerer over radioen, at man som en midlertidig ordning kan krydse grænsen mod fremvisning af ID, frem til kl. 8 næste morgen. Hverken de politiske eller militære ledere af DDR, der alle er blevet overrumplet af situationen, kommer med yderligere udmeldinger i løbet af natten.

Fakta om Berlinmuren

Konstruktionen af muren bliver påbegyndt i 1961 af DDR. Ifølge DDR er det en antifascistisk beskyttelsesmur, der skal beskytte østtyskerne fra vestens kapitalister.
I virkeligheden bygger man muren for at forhindre en folkevandring fra Øst til Vest. I perioden 1949-1961 forlader en sjettedel af Østtysklands befolkning landet. I juli  1961 alene rejser 30.000 østtyskere over grænsen.

Muren var under konstant udvikling. Fra 1961 hvor grænsen blot var et pigtrådshegn, til 1989 hvor grænsen var en hel installation af lysanlæg, vagttårne, minefelter og betonmure.

Der var i alt syv grænseovergange fra øst til vest. Den mest kendte af de syv er Checkpoint Charlie.
Mellem betonmurene blev bygninger jævnet med jorden for at give soldaterne på murene bedre udsyn. Dette ingenmandsland blev kendt som dødsstriben, hvor minefelter, hundepatruljer og skarpskytter sørgede for at ingen flygtede over grænsen.

På trods af de mange sikkerhedsforanstaltninger forsøgte op mod 100.000 mennesker at flygte over muren. Det anslås at mellem 5.000 og 10.000 lykkedes med deres foretagende. Ifølge officielle kilder blev 138 mennesker dræbt i forsøget på at flygte - de fleste blev skudt af vagter. Andre kilder hævder dog, at op mod 250 mennesker mistede livet under flugtforsøg.

Fakta - muren som den stod i 1989.

Muren mellem Øst- og Vestberlin var 43,1 kilometer lang.
Muren der omkransede Vestberlin var 155 kilometer lang.
Muren mellem Øst- og Vestberlin var 3,6 meter høj og bestod af ca. 45.000 betonplader.
På muren var der i alt 302 vagttårne.
Betonmuren alene kostede omtrent 16 millioner østtyske mark, eller godt 60 mio. danske kroner.

Fakta - DDR's grænse:

DDR's grænse til Vesttyskland var 1.380 km lang.
Der gik fra Østersøen i nord til det daværende Tjekkoslovakiet i syd.
Grænsen blev officielt  etableret i juli 1945 som grænse mellem de vestlige og den sovjetiske besættelseszone.
Omkring 1952 bliver grænsen udbygget med høje murer, pigtråd, grøfter, vagttårne og minefelter. Grænsen bevogtes af omkring 50.000 vagter.

Kilder:
CNN
Jyllandsposten
Gedenkstätte Berliner Mauer
Chronik der Mauer
Daily Soft - Berlin Wall history facts