Danske mænd har dårlig sædkvalitet, hører vi igen og igen. Men hvordan kan man undgå at få dårlig sæd?
Spørgsmålet, som handler om at sikre de kommende generationer, kan besvares af professor Tina Kold Jensen, der forsker i mænds sædkvalitet ved Syddansk Universitet og Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.
- Jeg har lavet en masse undersøgelser af sædkvaliteten hos sunde, raske mænd. Det er såkaldte tværsnitsundersøgelser, der undersøger, hvordan mænd med henholdsvis god og dårlig sædkvalitet lever deres liv, fortæller Tina Kold Jensen til Videnskab.dk.
Læs hele svaret på, hvordan du undgår at få dårlig sædkvalitet hos Videnskab.dk.
På baggrund af hendes egne – såvel som andres – undersøgelser kommer hun med bud på, hvad der er myter, og hvad der er fakta i forhold til dårlig sædkvalitet. Desværre ser det ud til, at du faktisk ikke selv har særlig stor indflydelse på, om du har en god eller en dårlig sædkvalitet.
- Vi tror, at meget bliver afgjort allerede før, du bliver født. Vores undersøgelser viser, at den helt store påvirkning af sædkvaliteten kommer af, om din mor røg, da hun ventede dig. Og det kan man jo ikke gøre så meget ved nu. Det tyder dog også på, at det påvirker sædkvaliteten, hvis du selv ryger. Men igen ser det værst ud, hvis din mor også gjorde det, siger Tina Kold Jensen.
Læs også hos Videnskab.dk: Lev længere med god sæd
Selvom du i dag ikke har indflydelse på den største årsag til, om du har dårlig sædkvalitet, er der stadig en række faktorer, der er fælles for mænd med dårlig sædkvalitet. Det giver os et fingerpeg om, hvad man skal undgå. Mænd med dårlig sædkvalitet: drikker typisk meget cola, er typisk overvægtige, spiser meget umættet fedt – fede mejeriprodukter, friture-mad og fedtet på kanten af kødet
Til gengæld viser flere studier, at mænd, der motioner, har bedre sædkvalitet.
Der findes også mange myter om, hvad der forårsager slap sædkvalitet. Blandt andet at man skal undgå at gå i stramt tøj.
- Det med stramt tøj kan vi ikke genfinde i undersøgelserne. Der er tale om en kortvarig påvirkning, der forsvinder igen. Så det lader ikke til at være det, der påvirker sædkvaliteten, siger Tina Kold Jensen.
Læs, hvilke af myterne, der er hold i, og hvilke der flopper, hos Videnskab.dk:
Andre artikler hos Videnskab.dk: