Klavs Bruun Jørgensen taler rent ud af posen. Det skal være slut med slendrian og forkælet opførsel. I aften står han i spidsen for det danske kvindelandshold, der spiller VM-kvartfinale mod Rumænien. En sejr vil sikre ham et første positivt kapitel i bogen om hans landstrænerkarriere
I november udsendte Dansk Håndbold Forbund (DHF) en musikvideo. I midten står sangerinden Zindy Laursen og synger titelsangen til VM-slutrunden, ’Heart of Handball’, mens landsholdsspillerne skiftes til at danse omkring hende. De smiler, og diskorytmerne er ikke til at tage fejl af. Det er en fest.
Så kommer landstræner Klavs Bruun Jørgensen og hans assistent, Søren Herskind, ind i billedet. De smiler ikke. På et tidspunkt ser det tværtimod ud som om, at Klavs Bruun Jørgensen ryster på hovedet, da han lettere opgivende bukker sig forover. Det var ikke en del af koreografien.
»Jeg var ikke blevet instrueret i det. Det kom helt naturligt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, vi i fremtiden skal overveje, hvilken profil vi vil have på det danske damelandshold. Jeg synes godt, vi må være mere cool. Det synes jeg ikke, videoen er,« forklarede Klavs Bruun Jørgensen, da BT efterfølgende interviewede ham.
For det er sådan han er: Mere cool end kær. Ligefrem og uden nonsens. Manden, der i aften står i spidsen for det danske kvindelandshold, når det i Boxen i Herning spiller kvartfinale mod Rumænien ved VM-slutrunden, der denne gang afholdes i Danmark – Klavs Bruun Jørgensen.
»Jeg vil som de fleste andre gerne have, at folk kan lide mig, men jeg går ikke med et inderligt brændende ønske om, at det skal være tilfældet,« har han sagt om sig selv.
Forleden talte vi i telefon sammen, efter at Klavs Bruun Jørgensen foran de øvrige mediefolk dagen forinden havde overfuset en af vores journalister i den såkaldte mixed zone, hvor pressen efter kampene møder spillere og trænere til interview.
»Du kan kalde det en præventiv skideballe,« forklarede han mig, for han forventede, at alle tilstedeværende journalister nu havde forstået, hvem der bestemmer i den danske VM-lejr, og hvordan reaktionen blev, hvis han følte sine grænser overtrådt. Og så var den pot ude. Tavlen vasket ren.
Kvindelandsholdet fik i sommer ny sherif, og allerede inden Klavs Bruun Jørgensens første kamp som landstræner, var han dets største stjerne. Som spiller var han en god højre back med danske mesterskaber, EM-medaljer, et hvinende underhåndskast og 441 mål i 185 landskampe, men det er som træner for først AG København og senere Team Tvis Holstebro, at han for alvor har fået sit gennembrud. Med pumpede overarme i den hvide polo og heftig aktivitet på sidelinjen var han en både karismatisk og succesrig cheftræner i Jespers ’Kasi’ Nielsens AG København, og i de larmendetimeoutskunne man selv fra tv-skærmen fornemme, hvordan spyttet sprang framunden, når han forsøgte at vække sine spillere af en dårlig periode.
»Jeg bliver sindssyg,« spruttede han og knyttede næverne i sin mest berømte timeout, da han senere var blevet træner for Team Tvis Holstebro, der havde brug for en opsang. For det kan man godt have, mener han, hvis man ikke leverer varen.
Slendrian og manglende fokus er ikke et tema for Klavs Bruun Jørgensen, og da han tiltrådte som landstræner for kvinderne, gjorde han det klart, at ’hvis de opfører sig forkælet, så får de ballade’. Hvilket var præcis, hvad der skete tidligt under VM-turneringen i kampen mod Tunesien.
»I opfører jer som en flok forkælede tøser,« kunne man høre ham råbe, inden de blev sendt tilbage på banen og vandt kampen med 12 mål. Selv derefter var han ikke udpræget tilfreds med spillet.
Privat danner Klavs Bruun Hørlykke Jørgensen, som han faktisk hedder, og som navnet antyder, på 15. år par med den tidligere håndboldlandsholdsspiller Rikke Hørlykke. Gennem hende kender han en del til kulturen på de tidligere så succesfulde landshold og bedyrede hurtigt, at det i hvert fald skulle være slut med klikedannelser og intern ’fnidder’, sådan som det i perioder har været.
Selv har Klavs Bruun Jørgensen ikke forholdt sig ret meget til sin forgænger Jan Pytlicks lidt blødere stil, der ifølge iagttagere dannede grobund for uro blandt spillerne og det oprør, der endte med at koste Pytlick jobbet. Men Klavs Bruun Jørgensen erkender, at han har haft brug for at rydde op, og derfor har han skiftet store dele af trænerteamet ud.
»Jeg ved ikke, hvad Jan har lavet og ikke lavet. Det har jeg ikke holdt øje med. Jeg synes, det virker voldsomt med nogle af de ting, der er foregået, men man er tydeligvis gået skævt af hinanden. Jeg vil gerne starte fra scratch. Jeg vil helst ikke have for mange historier hængende,« sagde han kort efter sin tiltrædelse.
Og nu? Lige nu er historien til forhandling. En sejr over Rumænien og det første kapitel vil handle om succes. Et nederlag og det vil handle om skuffelse. Men først og fremmest vil det handle om Klavs Bruun Jørgensen. Den nye sherif og holdets største stjerne.