Vi kender deres forældre – følsomme Frederik, karismatiske Mary, veltalende Joachim og ambitiøse Alexandra. Nu står næste generation klar til at begå sig på den kongelige scene.

Indtil videre har Christian, Isabella, Nikolai og Felix stået trygt ved deres forældres side til familiefester og enkelte officielle arrangementer. Men de har nået en alder, hvor der begynder at tegne sig et mere tydeligt billede af, hvem de er.

Nikolai viste ved sin morfars begravelse en meget moden side ved at holde en tale, Christian har flere gange imponeret ved selvsikkert at mingelere med pressen, mens Isabella og Felix på mange måder adskiller sig fra deres storebrødre.

Ved hjælp af kilder tæt på børnene har B.T. kigget nærmere på de kommende kongelige stjerner.