Meteorologer har en talemåde, der lyder, at der er vejr til 11 måneder om året.

Den sidste måned, i dette tilfælde april, låner lidt fra alle de andre. Men desværre låner 2011s april mest fra efterårsmånederne. Det bliver nemlig vådt, blæsende og til dels også koldt marts og april ud.

Vi vil se enkelte dage med sol, men på de fleste dage er det blæsten og regnen, der dominerer. Temperaturen ligger i starten af april omkring fire og sidst på måneden sniger de sig på omkring seks, fortæller meteorolog ved DMI Jesper Rasmussen.

Vanterne skal I heller ikke lægge for langt væk, nattefrosten kommer vi nemlig heller ikke af med lige med det første.

Den gode nyhed er, at det ikke kommer til at sne.

Så efter den omgang må vi væbne os med tålmodighed, mens vi venter på det "rigtige" forårsvejr.