Hun var valgets vidunderbarn. 47.002 personlige stemmer, kun overgået af Lars Løkke Rasmussen. Hendes parti, Enhedslisten, fylder nu en hel fløj i Christiansborgs Proviantgården, hvor partiet før valget i september kunne holde gruppemøde i en privatleaset Fiat 500 på afgifts-finte.

Hun favner både den glødende venstrefløjsaktivist, det storbysmarte caffe latte-segment (som vel nu om dage hedder 'latte macchiato' efter tidens barista-tendenser) og er rasende populær blandt kvinder i efterlønsalderen.

Hendes opvækst er ikke fyldt med dramaer, bump og modgang, der har gjort hende til den politiske frontfigur, hun er i dag. Hendes barndomshjem i bofællesskabet Drejerbanken på Fyn var heller ikke fyldt med politiske biografier og store marxistiske forbilleder.

Her fortæller Johanne Schmidt-Nielsen selv sin historie fra den fynske landsby, Skalbjerg, over Odense til Blågårds Plads på Nørrebro i København

Med B.T. Plus får du:

- Et unikt, personligt interview med Johanne Schmidt-Nielsen

Hun var valgets vidunderbarn. 47.002 personlige stemmer, kun overgået af Lars Løkke Rasmussen. Hendes parti, Enhedslisten, fylder nu en hel fløj i Christiansborgs Proviantgården, hvor partiet før valget i september kunne holde gruppemøde i en privatleaset Fiat 500 på afgifts-finte

Johanne Schmidt-Nielsen er lige fyldt 28.

Og lad os bare begynde med en varedeklaration for dette interview: Hendes opvækst er ikke fyldt med dramaer, bump og modgang, der har gjort hende til den politiske frontfigur, hun er i dag. Hendes barndomshjem i bofællesskabet Drejerbanken på Fyn var heller ikke fyldt med politiske biografier og store marxistiske forbilleder.

- Jo, der var masser af bøger, men bare ikke på mit værelse, som hun siger.

Hendes vej ser mere snorlige ud end så mange andre politiske personligheders. Hun var privilegeret som barn. Hun var talende, engageret, selvsikker og udadvendt. Som nu.

Hun var engageret, grænsende til det provokerende. Som nu, vil nogle mene.

- Jeg tror ikke, at det altid var let for mine lærere. Faktisk var jeg nok i perioder et meget irriterende barn, der syntes, at lærere var dumme, fordi de var lærere.

De fleste med efternavnet Schmidt-Nielsen var paradoksalt nok lærere. Det skulle Johanne ikke være. 'Fordi de altid sad og arbejdede om aftenen'.

Her fortæller Johanne Schmidt-Nielsen selv sin historie fra den fynske landsby, Skalbjerg, over Odense til København - ja, mere københavnsk end bopælen på Blågårds Plads på Nørrebro kan det vel nærmest ikke blive.

Barndommen

- Jeg var et meget talende barn. Der var jo altid nogen at tale med. Og så er jeg vokset op med den grundværdi, at det var o.k. at stille spørgsmål og have en holdning.

- Min mor, som i dag er pensionist og nu bruger al sin tid på lektiehjælp for børn med anden etnisk baggrund end dansk i Vollsmose, har vist mig, at hvis man kan gøre noget, så skal man.

Skoletiden

- Jeg havde det selv fint i skolen. Et vigtigt punkt var en fantastisk dygtig lærer, der hed Lisbeth, som jeg fik i 5. klasse. Jeg skrev lange stile. 30 sider, 50 sider. Men jeg stavede elendigt, og ingen kunne læse det. Jeg fik stilehæfter tilbage med lutter røde streger. Men med Lisbeth besluttede jeg, at jeg ville lære at stave.

- Jeg fik lyst til, at andre godt kunne læse, hvad jeg skrev. Så lærte jeg det på tre måneder. Det betød noget, at jeg godt kunne lide hende.

- Det var også i skoletiden, jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet som 12-årig. De holdt et folkeskoletræf. Jeg syntes, det var skønt at sove i soveposer og møde andre, som også diskuterede. Men jeg meldte mig ud igen, da jeg var 15 og begyndte i gymnasiet.

Ungdommen

- Jeg havde enormt travlt. Det var hårdt arbejde at være venstrefløjs-aktivist, lave Operation Dagsværk og demonstrationer, samtidig med at alle festerne skulle passes.

- Men det var sagerne, der engagerede mig. Jeg brugte ikke meget tid på at følge, hvad der foregik i Folketinget. Det var også her, jeg blev næstformand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Jeg flyttede til København en uge efter, jeg blev student. Og det var altid mig, der blev sendt til Jylland, når vi skulle have eleverne til at strejke. Jeg kunne tale fynsk og havde hverken piercinger eller blåt hår. Jeg var det bedste kort, når vi skulle have jyderne med.

- Som 18-årig meldte jeg mig ind i Enhedslisten. Og mens jeg tog min bachelor fra RUC (socialvidenskab, red.), begyndte jeg at overveje at stille op til Folketinget. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg vidste nok. Jeg tænkte, at det måtte være nogle meget kloge mennesker, de 179, der sad derinde.

Christiansborg

- Og hvis jeg havde vidst, hvor mange ting jeg dengang ikke vidste noget om, så havde jeg aldrig turdet gøre det. Det var min uvidenhed, der gjorde, at jeg sagde ja. (Enhedslisten kom ind med fire mandater, Johanne Schmidt-Nielsen fik 8.964 personlige stemmer efter en partileder-debat, hvor Bendt Bendtsen fra De Konservative troede, at den 23-årige Schmidt-Nielsen var en piccoline, der kunne hente kaffe, red.).

Nutiden

- Og så var der de her myter, om at vi var et protestparti, der kun ville være med, hvis alt var fuldstændig, som vi ville have det. Jeg tror, det var ret afgørende for vores fremgang.

- En anden person, der har påvirket mig, og som jeg med regelmæssig frekvens har samtaler med, er Søren Søndergaard (tidl. MF for EL, nu i EU-parlamentet, red.). Han er jo lidt på afstand nu. Ham kan jeg derfor ringe til en gang imellem og høre, hvad han synes om en given situation.

- Jeg bliver tit spurgt, om jeg bliver fanget af opmærksomheden omkring min person. Da jeg blev politisk ordfører (Enhedslistens første af slagsen i 2009, red.) havde jeg ikke forestillet mig, at det ville få så stor en rolle. På venstre-fløjen er der jo det mantra, at det ikke er personen, men politikken det kommer an på. Jeg er til en vis grad enig.

- Men omvendt: Der er jo nogle socialdemokrater, jeg foretrækker frem for andre. Der er også nogle venstremænd, jeg foretrækker. Og mon ikke nogle folk har det på samme måde med Enhedslisten?

- Jeg er meget bevidst om det. Der var rigtig mange, der gerne ville have en ny regering og politiske forandringer. De stemte bl.a. på os.

- Det handlede jo ikke om mig. Og det er da rigtig dejligt, at der lige nu er mange, der synes, jeg gør det godt. Men historien, også for nylig, er jo fuld af eksempler på, at det går op og ned meget hurtigt.

- Stemmetallet til valget i september slog benene væk under mig. Hold da op, hvor er der mange, der tror, at jeg kan gøre noget, som er godt og vigtigt. Det er et stort ansvar.

Fremtiden

- Der er mange, der spørger om den rotationsregel i Enhedslisten, der betyder, at jeg måske ikke kan blive valgt ved næste valg (senest i september 2015, red.). Ifølge reglen kan jeg stille op frem til maj 2015. Det er jo ikke mange valgperioder, der kører i fire fulde år. Hvis næste valg bliver inden maj 2015, kan jeg stille op. Det tror jeg sådan set, at jeg kommer til.

- Vores regel kan være frustrerende, men der er flere plusser end minusser. Når jeg kigger rundt i Folketinget, ser jeg nogle, hvor jeg tænker 'du har godt nok siddet i mange år, og gad vide, hvad du egentlig brænder for. Jeg kan ikke mærke det'. Her er rotation et godt princip.

- Jeg ville jo egentlig være journalist, men det bliver nok lidt svært at overbevise folk om, at jeg ikke har nogen holdninger efter det her.

- Måske skal jeg tage en uddannelse. Det finder jeg nok ud af. Og så er jeg i øvrigt lykkelig over ikke at have en færdig plan for, hvordan resten af mit liv skal se ud.