I næste uge er der premiere på endnu en ’Far til fire’ film. Og er der nogen, der kender figurerne bedre end de fleste, er det 80-årige Ole Engholm. Det er nemlig hans far, der stod bag serien.

’Det er sommer, det er er sol og det er søndag.....’

Denne kække sang kan flere generationer danskere synge med på. Og mange vil tilmed uden tvivl få billedet med på nethinden af den tids førsteelsker og enhver svigermors drøm, Ib Mossin, som iført studenterhue og omgivet af glade ungersvende lystigt tramper i pedalerne, mens de synger på livet løs.

Scenen er fra ’Far til fire’ fra 1953, den første af nu ikke færre end 16 film i serien. Og en af dem der med god grund stadig kan sangen udenad, er 80-årige Ole Engholm. Det var nemlig ikke alene ham, der cyklede ved siden af Ib Mossin og lånte ham sin studenterhue til scenen. Han er også - hvad han selv kalder - ’miljøskadet’. For det var hans far, Kaj Engholm, der var ’far’ og ophavsmand til ’Far til fire’ universet.

- Det har jo farvet hele mit liv fra barndommen af. Alt, vi talte om i hjemmet, kunne bruges som inspiration, smiler Ole Engholm.

Når to af børnene i ’Far til fire’ universet hedder Ole og Per, er det er således slet ikke nogen tilfældighed. For det er Ole Engholm og hans nu afdøde lillebror Per, der har lagt navn til to af figurerne i det univers, som danskerne har knuselsket i de sidste 60 år.

- Men kun navnene. Der er ingen lighed mellem os og dem, understreger han.

For de fleste danskere er ’Far til fire’ en yderst populær filmserie. Men faktisk startede det hele som en tegneserie i Politiken i 1948, tre år efter krigens ophør. Dagbladet ønskede at køre en dansk tegneserie i spalterne og spurgte Kaj Engholm - som i forvejen havde succes med serien ’Fedthas’ - om han kunne levere.

- En af fars faste samarbejdspartnere var Olav Hast, som skrev tekster. Han havde på et tidspunkt i toget hørt en mand omtale, at nu var han blevet far til fire. Det bogstavrim synes han, var så sjovt, at han skrev det ned i sin idébog og foreslog det til far. Ideen fængede hos ham, og de blev hurtigt enige om, at det så skulle være en enlig far, for enlige fædre er bare mere rørende en enlig mor. Og hvad med børnene? Der skulle være et morsomt lille barn, som var gammelklog. Det blev Lille Per. Så skulle der være pre-teens, og efter lidt diskussion om det skulle være en pige eller dreng, blev det tvillingerne Mie og Ole, en af hvert køn.

- Søs var så den voksne datter, som helt tro mod den tids kønsroller var hende, der overtog husholdningen, når nu far var alene. Og onkel Anders? Han blev simpelthen installeret, for at far havde nogen at komme med sine betragtninger til. Så han er opfundet som en samtalepartner til far. Og hunden Tjek, det var vores egen hund, som gav handlingen flere strenge at spille på, fortæller Ole Engholm om seriens start.

Seriens elskede hadeobjekt fru Sejersen derimod, har aldrig sat sin ben i tegneserien. Hun er udelukkende opfundet til filmene for at sætte lidt gang i handlingen.

- Far til fire havde kørt nogle år med stor succes i Politiken, da instruktør Alice O’Fredericks fik øje på den og ville have den filmatiseret. Det var både min far og Olav Hast med på og sagde ja til, siger Ole Engholm, hvis far ikke var direkte involveret i filmene, men dog stod for forfilmene og plakaterne, ligesom familien Engholm var gæster under optagelserne og tilmed statister i de første film. Formedens 21 kroner om dagen!

- Det var virkelig sjovt at få lov til at snuse til den verden, siger Ole Engholm om sin færden i Asa studierne i Lyngby i de unge år.

Frem til 1988 leverede Kaj Engholm dagligt sin ’Far til fire’ stribe, nu til Berlingske Tidende. Og i alle årene var serien et familieanliggende, hvor enhver anekdote eller oplevelse hen over spisebordet blev vendt og drejet som mulig idé til serien. Og da Olav Hast i 1973 løb tør for ideer til teksterne, var Ole Engholm en af dem, der leverede en del stykker.

Efter faderens død i 1988, har alt ligget stille, indtil filmserien i 2005 blev genoplivet med Niels Olsen som far.

Familien Engholm ejer forsat retten til universet og får ifølge Ole Engholm et mindre beløb, hver gang karaktererne bruges. Og så har de - ikke mindst ret til at gøre indsigelser mod manuskriptet. En ret de dog kun har benyttet sig af én gang.

. Min far ville have vendt sig i sin urne, siger Ole Engholm.

I tv-indslaget øverst kan du se hvorfor.