Den kommende regeringsleder har annonceret, at hun ikke vil snæver blokpolitik, men i stedet det brede samarbejde.

- Det er nye tider på Christiansborg. Vi skal ikke bare have en ny regering, vi skal også have en helt ny måde at samarbejde på, sagde Helle Thorning-Schmidt i mandags, efter at de borgerlige partier havde været på besøg.

Med S og SFs dårlige valg bliver de to allierede nødt til at få opbakning fra både Enhedslisten og De Radikale for at få flertal i regeringen.

I disse dage forhandle Thorning og Søvndal på livet løs med De Radikales leder Magrethe Vestager og næstformand Morten Østergaard om en regeringsdannelse, og det er kameler i den tungere vægtklasse, der skal sluges, hvis de tre partier skal blive enige om et regeringsgrundlag.

{embedded type="node/polls" id="16782654"}

{embedded type="node/polls" id="16782670"}

Efter valget er der fortsat flertal for tilbagetrækningsreformen, så medmindre De Radikale bryder forliget, betyder det forringelser af efterlønnen og dermed et farvel til et af S-SFs store mærkesager.

Men valgresultatet har også betydet, at S-SF kan få flertal uden om De Radikale eller Enhedslisten med både Dansk Folkeparti og Venstre.

Poul Schlüter, tidligere konservativ statsminister for en mindretalsregering i ti år, luftede i B.T. i går, at Thorning bør åbne for samarbejde med de borgerlige partier.

- Det flertal hun har nu, duer ikke. For hvis hun hele tiden skal have Enhedslisten med, bryder det sammen. Så tror jeg ikke det holder længe, sagde han.

B.T. giver her et overblik over de knaster og muligheder for samarbejde, som S-SF har med de andre partier. Klik på partinavnet nedenfor: