Spørgsmål til sundhedsplejersken på Alt om Børn.dk:
Jeg er bonusmor for to drenge og har nu været gravid med en lille ny i seks måneder. Jeg er meget træt her i graviditeten, og derfor er det meget frustrerende, at min mands dreng kommer ind til os mange gange i løbet af natten med forskellige problemer, som at han ikke kan sove, er tørstig og ikke ved hvor glassene står osv.
Jeg har snakket med min kæreste om det, og han prøver at fortælle knægten, at han skal lade være - men ikke til ret stor nytte. Har du nogle gode forslag?
Jeg synes, det er svært at finde balance mellem, hvad jeg kan tillade mig som bonusmor, og hvilke kampe jeg skal overlade til manden?! Jeg er også så træt af, at når den yngste får "skæld ud", så sidder den ældste af drengene og lyder smart og voksen og prøver at belære den yngste på punkter, hvor han slet ikke er spor bedre - nogle gange har jeg egentlig bare lyst til at bede ham om at lukke munden!
Jeg bliver simpelthen så ked af at være irriteret over de her ting - så nu har jeg brug for nogle gode råd til at håndtere det :)
Hjælp?
Hilsne en fortabt ung bonusmor