Undgå ekstra-regning fra leasingselskabet. I denne oversigt kan du se, hvor meget det koster at lease din delebil. Du får to oversigter - en over månedlig ydelse på forskellige biler og en oversigt over, hvordan du mindsker risiko for tabt depositum og efterregning.

I denne PLUS pakke får du:

  • Dele leasing boomer

  • Så meget koster det at lease din delebil

  • Oversigt: Månedlig ydelse og depositum for leasede delebiler

  • Oversigt: Sådan mindskes risikoen for tabt depositum og efterregning

Opret abonnement på BT PLUS og læs om, hvor meget det koster at lease din delebil og få gode råd til, hvordan du mindsker risikoen for tab.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Privatleasing i almindelighed og det nye koncept - deleleasing - i særdeleshed boomer.

Organisationen for danske finansierings- og leasingselskaber, Finans og Leasing, har for BT lavet en dugfrisk opgørelse over udviklingen..
Hvor der de første tre kvartaler 2013 blev indregistret 3.282 private leasingbiler, er tallet for tilsvarende periode 2014 7.274 biler. Med pil opad. Alene i tredie kvartal 2014 blev der sendt 3.787 private leasingbiler på gaden. Det højeste antal nogensinde i et enkelt kvartal.

Tendensen går mod mindre førstegangsydelse/udbetaling. Hos f.eks. Peugeot fra 1.395 kr. for en 208. til privat brug.
Det seneste tiltag på leasingområdet »delebils leasing« er så nyt, at det ikke influerer på tallene. Det kommer det til i sidste kvartal i år, hvor GoMore og leasingudbyderen LeasePlan regner med at have sendt mindst 600 biler ud som privatleasede delebiler.
LeasePlan startede forsigtigt med 10 styk Citroen C1, men de blev hurtigt revet bort. Det fik selskabet til at udvide antallet af bilmodeller til delebrug, og i går afleverede selskabet delebil nummer 29 til en kunde.
Det drejer sig om en halv snes modeller. Fælles for dem alle er, at leasingperioden kun er seks måneder, og at der ikke er nogen ekstraordinær førstegangsydelse. I stedet betales et depositum varierende fra 4.398 kr. til 6.798 kr. afhængig af model, og det despositum får kunden tilbage, hvis bilen afleveres uden skader. Inkluderet er også en forsikring, der dækker efterbetaling op til 25.000 kr., men der er en selvrisiko på 5.000 kr. på denne forsikring. Også den almindelige kaskoforsikring inkluderet i ydelsen har 5.000 kr. i selvrisiko.

Rutinebeskader


Efter normale leasingkontrakter er et vist antal ridser og småskader acceptable ved aflevering af leasingbiler »svarende til den forventelige stand for en bil i tilsvarende alder«.
Men da leasingbilerne til delebrug kun er seks måneder, når de afleveres, må der næsten intet være at komme efter.
Det handler derfor om at beskytte bilen, så man ikke mister depositum og selvrisiko. Adm. direktør Peter Lorentzen med en fortid som direktør i leasingselskabet Easyfleet, har en række råd til leasingkunderne.
»Fra min tid i branchen ved jeg, at fire typer skader er de mest almindelige i relation til efterbetaling. 80 pct. af bilerne havde beskadigede fælge. 75 pct. for mange ridser/småbuler, mens 50 pct. havde betydelige stenslag i fronten. Også beskadiget indtræk ses ofte. Disse skader kan man gøre meget for at forebygge,« siger Lorentzen, der i sit nyværende job sælger udstyr til dette brug.
I boxen kan du se, hvilke forholdsregler og udstyr, bilmanden anbefaler leasingkunder.

Så meget koster det at lease din delebil


Den finansielle virksomhed LeasePlan Danmark og delebilsselskabet GoMore tilbyder nye leasingbiler, som kan lejes ud til andre, når man ikke selv bruger den.


Tidligere har det ikke været muligt at privatudleje leasede biler. Begge virksomheder tror derfor, at konceptet kan ændre måden, danskerne ejer og bruger biler på.
»Vi åbner et nyt marked for privatleasing for danskere, der ikke tidligere har haft råd, til en ny leasingbil,« siger Lars Eegholm, adm. direktør i LeasePlan Danmark.
»Især unge interesserer sig mere for at have adgang til en bil, og for komfort og økonomi end for ejerskab i traditionel forstand,« tilføjer Matias Møl Dalsgaard, adm. direktør i GoMore. Forbrugere, der ønsker at deltage, kan tilmelde sig via GoMores hjemmeside på www.gomore.dk/leasing.
Herunder kan du se, hvad en række biler, der var til rådighed i sidste uge koster i mdl. ydelse og evt. tabt depositum. For alle er inkluderet moms. leveringsomkostninger, fuld service, vinterdæk, kaskoforsikring med 5.000 kr. i selvrisiko, transport til nærmeste værksted ved driftstop, afleveringsforsikring dækkende skader op til
25.000 kr. med selvrisiko 5.000 kr. Leasingperioden kører i seks måneder med max. 12.000 km. Køres der flere kilometer i perioden koster det et variende beløb pr. kilometer. For f.eks. en VW Up 81 øre pr. kilometer.
Aftalen forudsætter kreditgodkendelse og leasingtager skal være min. 23 år. Bilerne i oversigten er dem, du kan leje nu og her. Prisbaskeren Citroen C1 er p.t. udsolgt. Nye modeller vil løbende komme ind i udbuddet. Herunder ses modellerne, der i denne uge var til rådighed som leasingtilbud til delebilsbrug.