Apple lancerede mandag iOS 6 med over 200 nye funktioner

iOS 6 kommer til iPhone, iPad og iPod. Nogle af de nye funktioner er ny kort-funktion med Apple-designede kort, og dermed er det farvel til Google Maps i iOS.

Med det nye kortsystem for man rigtig GPS-vejledning og det der ligner et flot Flyover- view, hvor man kan få overblik over et område.

Læs også:

Man får trafikinfo i realtid og man kan få alternative ruter til den rute, man allerede kører på. Derudover vil der være masser af søgemuligheder til steder, man vil hen.

Siri

Der er kommet nye Siri-funktioner til, så man lettere kan få adgang til sportresultater, restaurantanbefalinger og filmoversigter. Siri kommer nu også til en række nye lande, men desværre er dansk ikke blandt de nye sprog.

Siri kommer således nu på engelsk, fransk, tysk, japansk, spansk, italiensk, koreansk, mandarin og kantonesisk. Siri er optimeret til brug i 15 lande, oplyser Apple.

Siri vil også kunne bruges til Facebook og Twitter. Med funktionen Eyes Free vil man kunne bruge iPhone helt og holdent via stemmen og Siri.

Facebook

Facebook bliver bedre integreret med kontakter og kalender, og man vil blandt andet kunne opdatere Facebook direkte fra beskeder, Siri og Facebook-optimerede apps som Foto, Safari og Maps.

Læs også:

Den nye Passbook-app er tænkt som stedet, hvor man samler alle sine billetter, boardingbilletter, koncertbilletter og så videre. Også værdikuponer kan bruges med Passport, og når man kommer ind i en butik, man tit handler i og har en værdikupon, så får man automatisk besked om, at man kan købe med rabat i butikken.

Passport kan også sige til, når det er på tide at gå til gaten i lufthavnen, hvis du altså har din flybillet i Passport-appen.

Du kan læse om mange flere funktioner til iOS6 og se hvilke Apple-produkter der kan køre iOS 6 her. http://www.mobil.nu/nyheder/galleri-sadan-er-ios-6-1.507867.html

Læs mere om de nye MacBook Pro HER