Hvis disse billeder holder stik, så er det bestemt ikke nogen grim iPad mini, som vi snart kan forvente at få mellem hænderne.
En mellemting mellem en stor iPod touch og en lille iPad. Sådan kommer den nye iPad mini til at se ud, hvis det står til de kreative sjæle, der ud fra den seneste tids mange rygter har fremstillet et billede af den ventede tablet.
Billederne stammer fra hjemmesiden 9to5Mac.com, der har "skabt" iPad Mini ud fra de mange tips, de har fået fra kilder tæt på Apple.
Følg Mediamac på Facebook og få alle Apple-nyheder først
Som du kan se på billederne, så er formatet et lidt andet end det som eksisterer på de nuværende iPads, og det er især designet omkring skærmen, der er blevet redesignet.
Smallere på den brede led, så kanten langs skærmen ikke bliver meget bredere end den vi har på vores nuværende iPhones. Volumeknappen er også blevet delt i to, så plus og minus ikke længere er en vippekontakt.