Når det kommer til at føde børn, er de kongelige kvinder akkurat lige så forskellige som de ikke kongelige. Nogle kongelige fødsler har nemlig trukket ud, mens andre er gået meget hurtigt.
Den mest markante kongelige fødsel, der har fundet sted i de sidste 10 år, var, da Mary på naturlig vis fødte tvillingerne Vincent og Josephine den 8. januar 2011. På det tidspunkt var det tredje gang Mary var i fødsel.
Men i modsætning til de to tidligere fødsler af Christian og Isabella så gik den dobbelte fødsel næsten hurtigere end de to foregående. Mary og Frederik ankom nemlig til Rigshospitalet omkring klokken 07. Og præcis tre en halv time senere kom Vincent til verden, mens Josephine blev født klokken 10.56, altså en lille halv time senere.
Helt anderledes var det, da Mary fødte Christian klokken 01.57 natten til lørdag den 15. oktober 2005. Da var Mary førstegangsfødende og helt efter bogen tog fødslen af Christian 10 timer. Og da Isabella blev født den 21. april klokken 16.02 varede fødslen bare seks timer.
Lige så heldig har prinsesse Marie også været. Da hun fødte prins Henrik den 4. maj 2009 på Rigshospitalet, oplyste prins Joachim dengang, at fødslen varede omkring 10-11 timer.
Og fuldstændig lige som Mary gik det meget hurtigere, da Marie fødte Athena den 24. januar 2012. Dengang ankom Marie og Joachim på Riget klokken 04. og allerede klokken 08.27 blev Athena født.
Helt så hurtig til at komme til verden var dagens nybagte far dog ikke. Da Diana fødte William på St Marys Hospital tog det 16 timer, før William blev født den 21. juni klokken 09. om morgenen.