Det er dagen derpå for Michael Hardinger. Lørdag aften gik han, Kim Daugaard og Michael Bundesen på scenen under DMA-showet under larmende bifald. Det var Bundesens første offentlige optræden siden, han blev ramt af en blodprop i maj 2011.

Et stærkt bevægende øjeblik for Michael Bundesen, der havde svært ved at holde tårerne tilbage.

- Det var en meget svær situation for Bonden, at sidde dér i sin rullestol. Han er vant til, at Shu-Bi-Dua for ham er noget med at hoppe op og ned på scenen, samtidig med at han synger. Og nu sidder han dér med sin sygdom, siger Michael Hardinger.

Han tilføjer, at Bundesens humør er højt for øjeblikket. Derfor sagde han ja til at stå frem, da Shubberne fik henvendelsen fra musikorganisationen bag DMA-priserne.

- Generelt er Michaels humør højt. Han har et fantastisk drive lige for øjeblikket. Det var helt tydeligt, at Michael havde det skønt i aftes. Der var en masse kolleger henne og hilse på ham. Alle i Danmark har et forhold til ham. Jeg kunne mærke på ham, at det var stort. Hans stemme er jo stadig den samme. Da vi sad og ventede på at komme ind, sagde han til mig:

- Ja, det er jo sådan, det er, Michael. Og så begyndte han at synge. ’Hvem mon man er før man bli'r til, et stjerneskud - et puslespil, en tanketorsk - en gulerod, man må for fa'en ha' været no'ed.('Den røde tråd', red.)

De præcise overvejelser, der har ført til, at Michael Bundesen valgte at stå frem, kender Hardinger ikke.

- Vi har talt en del om, hvordan 40 års jubilæet kunne fejres. Idéen om en film blev ret hurtigt skudt ned. Der findes ingen gamle filmoptagelser med os. Vi var i snak med et tv-selskab om en film, men da det viste sig, at selskabet mest var interesseret i Michaels sygdom, sagde vi nej. Det er Shu-Bi-Duas jubilæum, ikke hans sygdom, det handler om. siger Hardinger, og tilføjer:

- Michael er nået til et punkt i dag, hvor han er tilpas med, at han blev syg for to et halvt år siden. Han er tilpas med, at han skal videre. Og han arbejder med det. Jeg tror, at oplevelsen i aftes har sagt til Michael og mig, at uanset hvor mange planer han og jeg har sammen lige nu (måske en koncert og/eller en musical, red.), er det, han og jeg havde sammen på scenen et overstået kapitel. Nu kan vi se frem ad. Og glæder os til det, siger Hardinger.

Det er nærmest eksploderet med sympatitilkendegivelser i de sociale medier og netmedierne?

- Det er rørende. Jeg kan godt forstå det. Først ser man en gammel video, hvor vi fjoller rundt. Og så står Kim og jeg på scenen med Michael i rullestolen. Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der sker på Facebook og i medierne. Michael er min ven, han er en kollega og forretningspartner. Vi har firmaet Shu-Bi-Dua sammen. Ja, vi har boet sammen med vores daværende koner, siger Michael Hardinger:

- Men jeg har ikke været med i orkesteret i 16 år. Jeg gik selv. Jeg synes først og fremmest, at det var helt utrolig flot af Michael at være med. Men selvfølgelig tænkte jeg lidt over det, 40 år, så meget sammen, og så må vi bruge en rampe for at få Michael på scenen. Men sådan er livet. Og som sagt, hvor var det stærkt af Michael.