Vi fik et kort glimt af den nye Mac Pro, som ligner noget Darth Vader har skabt. Da den blev lanceret, kaldte vi den for en supermaskine.
Phil Schiller var på scenen for at præsentere den nye maskine, der kun kommer til at fylde en ottendedel af det kæmpetårn, som mange mediemennesker har stående til behandling af billeder og videoer.
Den fylder ikke meget mere end AirPlay-højtaler fra Libratone, og med dens sorte look og en højde på omkring 25 centimeter, så kommer den til at passe ind under både stue- og skrivebord. Det runde høje design skulle eftersigende være godt i forhold til kølingen af det heftige maskineri, som Mac Pro naturligvis indeholder.
På specsiden er der blevet plads til Xeon-processorer og op til hele 12 kerner i den kraftigste opsætning. Den får også den hidtil hurtigste hukommelse med en hastighed på op til 60 Gbit/s.
Læs alt om Apples lancering tirsdag aften her.
Den interne lagerhukommelse bliver næsten selvfølgeligt en PCIe flash, og den kommer til at kunne læse med 1,25 GB/s, mens skrivehastigheden bliver på 1 GB/s.
Som tidligere nævnt, så får den Thunderbolt 2, der selvfølgeligt er bagud kompatibel med den første udgave af den porttype. Hver af de seks porte kan trække seks enheder, så i alt 36 enheder kan køre rundt i kraft af den nye Mac Pro, og det lyder vildt, at den kommer til at kunne trække op til tre 4k-understøttede skærme.
En vild sag, men billig bliver den ikke.
Den lille model står til 23.499 kroner og den store model står til 31.499 kroner.Apple oplyser, at Mac Pro kommer til december.