Spørgsmålet, om hvor meget danskerne skal stige i løn, splitter regeringspartierne. Står det til den radikale arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, bør Danmark lægge en dæmper på lønstigningerne i de kommende år.

- Det skal stadig være sådan, at danskerne skal kunne købe mere, men det skal ikke være sådan, at vores lønninger går bersærk, som de gjorde i 00erne, siger Nadeem Farooq, der blandt andet peger på, at et øget arbejdsudbud kan være med til at lægge en dæmper på lønstigningerne.

- Et højere arbejdsudbud kan give en højere beskæftigelse, men der kan også være den sidegevinst - hvis regeringen vælger at blive endnu mere ambitiøs med reformerne - at vi kan holde lønudviklingen mere moderat, siger Nadeem Farooq.

Dermed fastholder han sammenhængen mellem et højere arbejdsudbud og pres på lønningerne. Torsdag endte ordføreren ellers i et politisk stormvejr, da han i Jyllands-Posten gav udtryk for, at et af regeringens mål med at øge arbejdsudbuddet med 180.000 personer frem mod 2020 er at trykke danske lønninger og dermed styrke den danske konkurrenceevne over for udlandet.

- Højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen. Det gør vi ikke i regeringen, fordi vi synes, det er rart at trykke lønnen, eller fordi der er ideologi i det. Men vi ved bare, at vores lønkonkurrenceevne er blevet markant dårligere i forhold til Tyskland de seneste 10 år, lød det fra Nadeem Farooq.

Men den udmelding faldt ikke i god jord hos Socialdemokraterne.

- Det er jeg fuldstændigt uenig i. Det er Socialdemokraterne og regeringen også helt uenige i. Det må simpelthen være en svipser fra de Radikales side, lød det fra formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen.

Senere måtte Nadeem Farooq da også indlede et tilbagetog. Her præciserede han, at regeringen ikke ønsker at trykke lønnen, og at han udelukkende lægger op til en debat om danskerne løn.

Hos Socialdemokraterne ser man ikke noget behov for at lægge en dæmper på danskernes lønstigning, og dermed lægger partiet påny afstand til den radikale regeringsmakker.

- Det er en meget isoleret tilgang til problemstillingen. Vi skal sikre, at vi har et erhvervsliv, der er konkurrencedygtigt, og her er der mange håndtag at dreje på - for eksempel at sikre at den arbejdskraft, der er, er kvalificeret, og at virksomhederne har nogle gode rammevilkår, Men vi skal ikke blande os i løndannelsen, siger Lennart Damsbo-Andersen, der peger på, at det vil være umuligt at konkurrere på lønnen, hvis vi sammenligner os med Indien eller Kina.

I interviewet med Jyllands-Posten kaldte Nadeem Farooq også den danske model for »dyr« og »dysfunktionel« og pegede på, at den meget omtalte konflikt mellem 3F og Restaurant Vejlegården er en løftestang for en diskussion af den danske model. Senere torsdag forklarede Nadeem Farooq dog, at han hverken ønsker at blande sig i konflikten på Vejlegården eller generelt i aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter. Men han fastslår, at der er et behov for at se på den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity-modellen:

- I forhold til den danske flexicurity-model, som staten har indflydelse på, mener jeg, at vi bruger alt for mange penge ukritisk hvert år på aktiv arbejdsmarkedspolitik uden at vide, hvor meget vi får for pengene, siger han.

Enhedslisten hilste den »ærlige«, men »usympatiske« radikale melding om lønpres velkommen og ærgrede sig efterfølgende over tilbagetoget.

- Det var forfriskende ærligt, at Nadeem Farooq meldte klart ud, at regeringens reformer, der øger arbejdsudbuddet, vil medføre løntrykkeri. Det har vi påpeget over for regeringen adskillige gange, siger fungerende ordfører for Enhedslisten, Stine Brix.