Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby bliver nu direkte opfordret fra både Socialdemokraterne og De Radikale til at trække de 696 spørgsmål om museumsstøtte tilbage. SF vil vide, hvad det koster skatteyderne at få de mange spørgsmål besvaret.

- Vil ministeren skønne over de direkte og indirekte omkostninger for ministeriet, samt de involverede museer, forbundet med besvarelsen af de af Ellen Trane Nørbys 696 spørgsmål til kulturministeren, omtalt i BT tirsdag d. 9. oktober 2012?, lyder spørgsmålet.