Udvalgsformand i Esbjerg: Karen Hækkerup kender ikke den lovgivning, hun selv står i spidsen for.

Det er skrupforkert og dybt besynderligt, når socialminister Karen Hækkerup (S) kritiserer Esbjerg Kommunes sagsbehandling i sagen om den seks-årige, tvangsfjernede irakiske pige Marua, som børn og ungeudvalget i 2009 besluttede at hjemgive til den biologiske mor, pigen oprindelig var fjernet fra.

Det siger formanden for børn og familieudvalget, Hans Erik Møller (S).

Kun en uge senere underkendte Ankestyrelsen hjemsendelsen af Marua fra det opholdssted, hun ellers havde været anbragt på, men da politi og sociale myndigheder mødte op på moderens bopæl for at hente hende tilbage, var det for sent: Marua og hendes mor var rejst ud af landet og er ikke siden set.

– Ministerens kommentar til sagen viser desværre, at hun ikke kender den lovgivning, hun selv står i spidsen for, siger Hans Erik Møller (S), formand for Børn & Familieudvalget.

– Det hænger sådan sammen, at tvangsfjernelser, som kommunens Familieafdeling ønsker at opretholde, hvert andet år skal indbringes for Børn & Ungeudvalget til fornyet vurdering. Familieafdelingen kommer med en sagsfremstilling til udvalget, hvori der sidder børnesagkyndige, en byretsdommer og nogle politikere, ligesom barnet har en bistandsadvokat, og derefter træffer børn og ungeudvalget selvstændigt en beslutning. Det har absolut intet med kommunens sagsbehandlere at gøre, og i det her tilfælde nærmest tværtimod: Sagen var aldrig blevet indbragt for udvalget, hvis kommunen ikke havde ønsket, at pigen skulle forblive på opholdsstedet, hvor hun var anbragt, siger udvalgsformanden.

bt.dk modtog fredag aften følgende præcisering fra socialminister Karen Hækkerup:

"I sagen om den lille pige Marua, der er forsvundet fra Danmark har jeg sagt, at det offentlige Danmark ikke fungerer godt nok. Om myndigheden er Esbjerg kommune, et udvalg udpeget af Esbjerg kommune eller en anden instans forholder jeg mig ikke til. Faktum er, at pigen bliver hjemgivet til sin mor, Ankestyrelsen underkender straks denne afgørelse, og da kommunen og politi vil hente pigen igen, er hun forsvundet. Set fra pigensperspektiv er hun blevet svigtet, og det er ikke godt nok.

Berettiget eller ej kædes sagen sammen med”Esbjerg mand-sagen”, hvor Esbjerg kommune groft har forsømt sin pligt til at handle på de oplysninger kommunen fik om overgreb. Men sagerne har ikke noget med hinanden at gøre.

I Esbjerg mand-sagen, er der sket mange fejl i Esbjerg kommunes sagsbehandling. Fejl der har været så graverende, at jeg har bedt Ankestyrelsen om at gennemgå Esbjerg kommunes sagsbehandling. Det har jeg gjort, fordi jeg ikke vil kunne bære, hvis der om et år kommer en ny sag, som vi kunne have forhindret.

Mine udtalelser om fejl i sagsbehandlingen vedrører alene ”Esbjerg mand-sagen” som er baggrunden for at sætte Ankestyrelsen til at gennemgå Esbjerg kommunens sagsbehandling. Jeg har ikke kendskab til sagsbehandlingen i sagen om Marua, men kan konstatere at en lille pige som det offentlige Danmark havde i sin varetægt lever under omstændigheder vi ikke kender til, fordi det system der skulle have passet på hende, svigtede hende."