Er regeringerne rundt omkring i verden parate til at lægge sig ud med det syriske regimes nære allierede, Rusland, i forsøget på at få standset blodbadet i Syrien?

Det spørgsmål trænger sig på, fordi menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch nu appellerer til regeringer og virksomheder verden over om at boykotte den dominerende russiske våbenkoncern, Rosoboronexport, der er storleverandør af militært isenkram til det syriske regime, skriver Berlingske.

- Ingen bør lave forretninger med en virksomhed, der kan være medansvarlig for forbrydelser mod menneskeheden, fastslår Lotte Leicht, der er direktør i Human Rights Watch, til Berlingske.

Hun understreger, at det ifølge international lov kan være strafbart at forsyne et regime som det syriske med våben, mens der begås forbrydelser mod menneskeheden. Det er dommen på 50 års fængsel, som Liberias tidligere præsident, Charles Taylor, onsdag blev idømt, et frisk eksempel på. Taylor blev netop dømt for sin medvirken til krigsforbrydelser i nabolandet Sierra Leone.

Opfordringen til en boykot af den russiske våbenproducent, der suverænt er landets største, falder sammen med, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og EU-landenes stats- og regeringschefer i dag er samlet til topmøde. Forud for topmødet har Putin gjort det klart, at Rusland ikke overvejer at skifte holdning til konflikten i Syrien, og at andre landes pres på Rusland er upassende.

Men udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kalder det »moralsk uforsvarligt« at sælge våben til styret til Syrien.

- Jeg tror, enhver kan se, at det fuldstændig uholdbart, at det syriske regime bliver ved med at kunne købe våben – ikke mindst, når vi igen og igen bliver mindet om, hvad de våben bruges til. At en våbenproducent overhovedet kan finde på at sælge våben til Assad-regimet med den viden, vi har, er moralsk uforsvarligt. Jeg har derfor også stor sympati for, at Human Rights Watch søger andre veje, siger Villy Søvndal.

Han foretrækker dog en international våbenembargo i FN-regi – svarende til den, EU allerede har vedtaget – selv om det indtil videre har været umuligt at komme igennem med på grund af Rusland, der har vetoret i FN.

Danmark har ikke købt våben af den russiske producent, men det har række andre europæiske lande, herunder tre EU-lande, Polen, Slovakiet og Slovenien, viser en opgørelse fra Human Rights Watch.

Også USA handler med Rosoboronexport, og selv om 17 senatorer samt en række civile organisationer i USA har opfordret den amerikanske regering til at skrotte et våbenkøb til en værdi af næsten en milliard dollar, afviser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, indtil videre at droppe den del af handelen, der omfatter købet af 21 russisk-producerede helikoptere.