For Rusland går der en »rød linje«, som verdenssamfundet ikke må overskride i sin reaktion over for styret i Syrien. Ruslands FN-ambassadør beskrev denne skillelinje efter et lukket møde i FNs Sikkerhedsråd i går:Nej til våbenembargo, nej til sanktioner, nej til krav om præsident Bashar al-Assads afgang.

Dermed står det klart, at verdenssamfundet er dybt splittet i forhold til, hvordan den tiltagende vold i Syrien skal bremses. Og det står klart, at et europæisk-arabisk forslag til en skrap FN-resolution, som skal til afstemning i Sikkerhedsrådet i den kommende uge, og som indeholder støtte til sanktioner foreslået af Den Arabiske Liga og krav om Assads tilbagetræden, ikke kan overleve et russisk veto.

Ruslands megen snak om den “røde linje” vil på den baggrund få en meget konkret, omend ganske anderledes blodig betydning, fastslår internationale analytikere over for tyske og britiske medier: Uden en fælles front mod Assad-styret vil volden, som i de seneste 48 timer er taget yderligere til og nu også udspiller sig i forstæder til hovedstaden Damaskus, trække i langdrag og koste endnu flere syrere livet. Ruslands støtte giver således Assad rygdækning over for sin befolkning, som kan se, at han stadig har en mægtig allieret, påpeger Peter Harling, Syrien-ekspert ved International Crisis Group.

- Det er centralt for regimets narrativ og nøglen til at holde sammen på alle niveauer i regimet, forklarer han.

Ruslands støtte til Assad udspringer især af Ruslands våbeneksport til regimet og af dets vigtige geopolitiske interesser. Der har været tætte forbindelser mellem Moskva og Damaskus siden Den Kolde Krigs dage, og russerne har i de senere år opgraderet sin flådebase i den syriske middelhavsby Tartus. Premierminister Vladimir Putin menes at være dybt skeptisk over for Vestens intentioner i området, efter at det ene autokratiske styre efter det andet er faldet i forbindelse med Det Arabiske Oprør.

FN-resolutionen, som Sikkerhedsrådet nu skal drøfte, baserer sig på Den Arabiske Ligas planer om at få Assad til at træde tilbage, så der kan udskrives valg.

Optøjerne i Syrien har gennem de seneste 10 måneder kostet op mod 6.000 mennesker livet, vurderer FN - heraf 384 børn. Kampe mellem bevæbnede oprørere og loyale Assad-tropper udspiller sig især omkring provinsbyerne Homas og Hama, men et tv-hold fra det britiske BBC rapporterer lørdag om forstæder til Damaskus, der nu synes indtaget af oprørsgrupper.