Den tjetjenske leder, Akhmed Sakajev, der er efterlyst af Rusland, besøger endnu engang Danmark.

Det sker i forbindelse med, at han i dag deltager i en international konference om Tjetjenien og »mulige ændringer i Rusland«, som det fremgår af programmet.

Akhmed Sakajev er leder af den tjetjenske eksilregering og lever i landflygtighed i Storbritannien, fordi Rusland i årevis har forsøgt at få ham udleveret til retsforfølgelse. De russiske myndigheder mener, at Sakajev har stået bag omfattende terrorisme.

Ruslands ambassade fortæller til Berlingske Nyhedsbureau, at man er bevidst om Akhmed Sakajevs besøg i Danmark, men man ønsker ikke at kommenterer videre på, hvilke diplomatiske konsekvenser det kan få på det dansk-russiske samarbejde.

- Ambassaden er i kontakt med de kompetente, danske myndigheder i denne sammenhæng og i kontakt med det danske udenrigsministerium, siger vicekonsul Alexey Sazhinov.

Sakajevs besøg på dansk jord har tidligere været årsag til diplomatisk kulde mellem Danmark og Rusland.

Da seperatistlederen i 2002 gæstede den tjetjenske verdenskongres i København, blev han tilbageholdt af dansk politi, men domstolen afviste at udlevere Sakajev til Rusland på grund af manglende beviser. Det fik dengang den russiske præsident, Vladimir Putin, til at aflyse et planlagt besøg til Danmark.

Alligevel byder udenrigsminister Villy Søvndal (SF) Sakajev velkommen.

- Vi har en udstrakt grad af forsamlingsfrihed i Danmark. Den gælder også folk, der vil holde en konference om Tjetjenien-spørgsmål, så længe der er tale om en lovlig forsamling, siger Villy Søvndal ifølge DR Nyheder til Ritzau.

Vladimir Putin kom som premierminister med ni års forsinkelse på besøg i Danmark i april 2011, og Søvndal understreger, at han godt er klar over den diplomatiske linegang, som det er at have Sakajev på besøg.

- Vi må være opmærksomme på, at spørgsmål relateret til Tjetjenien og den tjetjenske eksilregering er følsomme for den russiske regering, udtaler udenrigsministeren.

Akhmed Sakajev var udenrigsminister i den tjetjenske seperatistregering, der havde magten i Tjetjenien 1990erne.

I dag er den Moskva-venlige Ramzan Kayrov ved magten i Tjetjenien, og Sakajev har erklæret sig leder af eksilregeringen,