AF VIDENSKAB.DK
Vores Galakse, Mælkevejen, er hjemsted for hidtil ukendte skyer af kold gas og en mystisk tåge af mikrobølger.
Det kan astronomer konkludere efter at have gransket galaksen ved hjælp af det europæiske rumagentur ESAs uhyre skarptseende Planck-satellit. Opdagelsen føjer nye objekter til listen over velkendte skatte i universet, og ruster samtidigt astronomerne til på sigt at kunne kortlægge, hvordan objekterne fordeler sig og tilsammen danner en overordnet kosmisk struktur.
De nye resultater bliver fremlagt i denne uge ved en international konference i det italienske Bologna, der har tiltrukket fremtrædende astronomer fra hele verden.
Læs også på Videnskab.dk: Mælkevejen huser titusinde potentielt beboelige planeter
Sjælden gasart viser vej til stjernefabrikker
Resultaterne byder bl.a. på den første detaljerede kortlægning af, hvordan gasskyerne spreder sig ud over Mælkevejen. Gasskyerne rummer alle ingredienserne, som indgår i stjernedannelse, så ved at kortlægge, præcis hvor skyerne findes, kan forskerne få et bedre indblik i Mælkevejens opbygning og dynamik. Skyernes vigtigste ingrediens til stjernedannelse er brintmolekyler, som dog er usynlige, da de ikke udsender nogen form for lys.
Forskerne kan alligevel danne sig et godt billede af, hvordan brinten fordeler sig i skyerne, ved at kortlægge gasarten kulstofmonoxid, som godt nok findes i betydeligt mindre forekomster, men som til gengæld sladrer om, hvor de er, ved at udsende stråling.
Læs også på Videnskab.dk: Spiralgalakse ligner Mælkevejen
- Planck-satellitten ser ud til at være en enestående god detektor af kulstofmonoxid overalt på himlen og kan dermed bruges i kortlægningen af Mælkevejens vigtige gasskyer, fortæller én af hovedmændene bag Planck-missionen, Jonathan Aumont fra Institut d’Astrophysique, Universite paris XI, Orsay i Frankrig.
Studier af kulstofmonoixid med radioteleskoper på Jorden er ekstremt tidskrævende, fordi man kun kan studere gasarten i de områder, hvor man allerede ved, at gasskyerne findes. Fordelen ved Planck-satellitten er, at den skanner hele himlen og dermed tillader os at opspore forekomster af gas i endnu uudforskede områder.
Læs også på Videnskab.dk: Mælkevejen er i en midtvejskrise
Satellitten opsamler uforklarlig mikrobølgestråling
Planck-satelitten har også afsløret en mærkelig 'tåge' af mikrobølger, hvis eksistens indtil videre rækker ud over forskernes forstand. Strålingen strømmer ud fra det galaktiske center og ligner mest af alt en form for ’synkrotonstråling’, som opstår, når elektroner passerer gennem områder med stærke magnetiske felter efter at have været accelereret op til høje hastigheder af en supernovaeksplosion.
Det mærkelige er, at synkrotonstrålingen tilsyneladende er helt sin egen. Tågens stråling ser nemlig ud til at have et andet spektrum ved at have kraftig udstråling for alle bølgelængder i modstrid med, hvad man finder for synkrotonstråling på Jorden, hvor udstrålingen falder, jo mere højfrekvent strålingen er.
Læs også på Videnskab.dk:
Planck-satellittens første resultater
Verdens kraftigste laser genskaber stof fra stjernernes indre