Roskilde frigiver fuldt program: Her kan du se Springsteen og Björk
Roskilde Festival har netop offentliggjort spilleplanen for årets festival. Björk-fans må have tålmodighed.
Roskilde Festival har netop offentliggjort spilleplanen for årets festival. Björk-fans må have tålmodighed.
For festivalgængere på årets Roskilde Festival er denne dag imødeset med stor spænding. Det er nemlig nu du kan finde ud af, om dine bandfavoritter spiller oven i hinanden.
Roskilde Festival har netop offentliggjort spilleplanen for 2012.
Blandt andet er det nu åbenlyst, at Bruce Springsteen spiller på Orange Scene lørdag kl.21.00. Hvis du gerne vil høre ham, går du samtidig glip af den svenske popkomet Jonathan Johansson på Odeon-scenen og Brooklyn-pigebandet Talk Normal på Gloria.
Endelig skal du skynde dig ud af Arena-teltet, hvor den populære franskmand Anthony Gonzalez aka M83 giver koncert fra kl.20. Hans sæt varer normalvis en times tid, så hvis du er heldig kan du lige nå at høre radiohittet "Midnight City", før Springsteen straffer tråd på Orange kl.21.
Som tidligere annonceret af festivalen bliver det danske Kellermench, der får æren af at åbne Orange scene torsdag kl.18.
Og hvis du vil høre hovednavnet Björk, får du lov til at blive på festivalen til den bitre ende. Den islandske sangerinde lukker Orange søndag kl.22.