Verdens angiveligt tykkest mand har fået en uventet opmuntring i kampen mod kiloene. Af ingen ringere end Cristiano Ronaldo.
Det skriver engelske Metro.
Real Madrid-spilleren af sendt en signet klubtrøje til mexicanske Andres Moreno, der sidst i oktober gennemgik en operation for at sætte vægten ned. Dengang røg pilen helt op over 430 kilo.
»Jeg føler det som om, jeg har fået en tidlige julegave,« lyder det fra Andres Moreno om Cristiano Ronaldo-trøjen:
»Man kunne godt tro, at sådan nogle folk levede i en helt anden verden end os andre, men det er ikke tilfældet,« siger han.
Cristiano Ronaldo skulle have sendt trøjen til den store mexicanske mand inden vægttabs-operationen, der i øvrigt gik godt. Det skabte store overskrifter over hele verden.
»Jeg vil gerne takke alle, især Ronaldo, for at have interesseret sig for mig,« siger Andres Moreno.
