Cristiano Ronaldo udraderede nærmest Espanyol på egen hånd i Real Madrids sejr lørdag i La Liga. Den portugiske verdensstjerne scorede fem mål i 6-0-afklapsningen.

Espanyol-forsvarsspillerne har nok mareridt i nat efter mødet med Cristiano Ronaldo i lørdagens kamp i La Liga. Efter de 90 minutter kunne portugiseren nemlig lade sig hylde efter at have scoret fem mål og lave en assist.

Ronaldo startede sit målshow i det syvende minut, da han bragte Real Madrid 1-0 på oplæg fra Luka Modric. Ti minutter senere øgede han til 2-0 på straffespark, og tre minutter senere til 3-0 efter assist fra Gareth Bale. Franske Karim Benzema afbrød for en kort stund Ronaldos målshow ved at score til 4-0 efter oplæg fra netop Cristiano Ronaldo.

I anden halvleg stod den igen på portugisisk opvisning, da Ronaldo scorede til 5-0 og 6-0 inden dommerens fløjte til sidst afsluttede Real Madrids nedsabling af Espanyol.

Cristiano Ronaldo fejrede sine mange mål sådan her på Instagram:

Fredag spillede Levante 1-1 hjemme mod Sevilla. Michael Krohn-Dehli fik 13 minutter på banen for Sevilla. Senere lørdag aften mødes Atletico Madrid og FC Barcelona i topopgøret på Estadio Vicente Calderon klokken 20.30.