Romney spænder ben for sig selv i reklame
»På lørdag vælger South Carolina en præsident«, lyder budskabet i en TV-reklame fra Mitt Romney. Men staten valgte Newt Gingrich. Med hele 40 procent af statens stemmer.
»På lørdag vælger South Carolina en præsident«, lyder budskabet i en TV-reklame fra Mitt Romney. Men staten valgte Newt Gingrich. Med hele 40 procent af statens stemmer.
Efter en amerikansk, republikansk valgnat, rammer nederlagets tømmermænd. Og Nederlaget til Newt Gingrich må gøre særligt ondt på præsidentkandidat Mitt Romney, som har spændt ben for sig selv i sin egen TV-reklame.
Frem mod primærvalget i South Carolina lørdag har Romney-kampagnen kørt en TV-reklame, hvor budkabet er, at den kandidat, der vandt i South Carolina, også ville vinde præsidentvalget.
- På lørdag vælger South Carolina en præsident, står der i slutteksten i reklamen.
Hagen er bare, at det ikke var Mitt Romney, der vandt. Han blev overhalet indenom af modkandidaten Newt Gingrich, som ifølge de seneste optællinger fra New York Times har vundet med hele 40,4 procent af stemmerne og derfor tager samtlige 23 delegerede med i puljen fra South Carolina til nationalkonventet i august.
Idéen fra Romneys kampagne-medarbejdere har sandsynligvis været inspireret af amerikansk, politisk historie. Ved de sidste otte præsidentvalg i USA har vinderen af primærvalget i South Carolina også vundet den endelige nominering til at repræsentere sit parti ved præsidentvalget. Og hvis profetien skal gå i opfyldelse, som Romneys reklame lægger op til, er det altså Gingrich, der skal udfordre præsident Barack Obama til november.
- Vi vil genoprette vores storhed og forblive, som vi er bestemt til at være, leder af dette århundrede, et amerikansk århundrede. Jeg vil gøre det med jeres hjælp, jeg har brug for jeres stemme på lørdag. Kom ud og stem. Mange tak, tak folkens, lyder Mitt Romneys udgangsreplik, inden den nævnte, hybris-befængte sluttekst toner frem på skærmen.
Reklamen slutter med Mitt Romneys valgsprog, som efterlader et ironisk skær i bagklogskabens lys: »Tro på Amerika«.