Instruktøren til filmen ’Gods of Egypt’ kritiseres for kun at engagere hvide skuespillere
Den danske verdensstjerne Nikolaj Coster-Waldau er ufrivilligt blevet centrum for en vild debat om filmindustriens tøven med at bruge farvede skuespillere.
Coster-Waldau og kollegaen Gerard Butler spiller begge egyptiske guder i den amerikanske film, ’Gods of Egypt,’ der har verdenspremiere til februar.
Til gengæld må publikum stort set kigge forgæves efter farvede skuespillere på lærredet. Kritikken af rollebesætningen har nu helt ekstraordinært fået instruktøren Alex Proyas til at komme med en officiel undskyldning.
»Det er vort ansvar at sikre, at rollebesætningen afspejler forskelligheden og kulturen fra den periode, filmen beskriver. I dette tilfælde har vi ikke formået at leve op til vores egen standard inden for sensibilitet og diversitet,« siger han ifølge selskabet bag filmen, Lionsgate.
Det er langtfra første gang, at hvide skuespillere får roller, som deres hudfarve ikke passer til. En hvid indianer og en skandinavisk japaner er således set på de store lærreder. Chefredaktør ved Filmmagasinet Ekko Claus Christensen kan godt forstå kritikken af rollebesætningerne:
Sjældent med en undskyldning
»Kritikken er helt relevant, og jeg forstår den godt. For det er lidt tragikomisk, at skuespillerne ikke ligner dem, de skal forestille,« siger han.
Det er imidlertid utrolig sjældent, at instruktører undskylder inden filmpremieren, og ifølgeClaus Christensen betyder det, at debatten har flyttet sig og så alligevel ikke.For det handler om at sælge film i kroner og øre. Ogom, at det amerikanske publikum skal kunne spejle sig i, hvad de ser, påpeger chefredaktøren:
»Der er et købestærkt hvidt publikum, og man oplever derfor en ’whitewashing,’ hvor man bruger hvide skuespillere i roller med en anden etnisk baggrund,« siger Claus Christensen.
Ifølgefilmredaktøren er det vigtigt at huske på, at i USA er der ikkestatsstøtte til filmproducenter som herhjemme.
Det er derfor cool business og en mere konservativ tankegang,der driver produktionen, men kritikken giver alligevel god mening for ham.
»Hvis der ikke er nogen, der siger noget højt, så bliver der ikke skabt opmærksomhed om det. Vi skal dog ikke lave kvoterfor, hvor mange personer af forskellige etnicitet vi skal have med i film.Det er imod kunstens væsen. Film skal gøre os klogere, påvirke os og give os maksimal realisme,« understregerEkkos chefredaktør.