Lokalpolitiet i Roskilde beder befolkningen om hjælp til en efterforskning af røveri.
Det drejer sig om Bladkiosken på Helligkorsvej 4 i Roskilde, hvor en ung mand på 12 sekunder løb væk med et ukendt pengebeløb.
Ekspedienten beskrev røveren som: mand, ca. 13-18 år, ca. 160-170 cm høj, almindelig til slank af bygning, iført striktrøje med lyse markeringer på tværs af mave, ærmer og ryg, hættetrøje med grå hætte, mørke bukser og mørke sko med lyse gummisåler. Han var maskeret med mørk bandana/tørklæde med lyse markeringer og medbragte en ca. 15 cm lang dolk i højre hånd.
Politiet vil gerne høre fra folk, der kan hjælpe med at identificere røveren eller vidner som måske har bemærket noget usædvanligt omkring kiosken omkring gerningstidspunktet.
Personer med oplysninger i sagen bedes kontakte Lokalpolitiet i Roskilde, tlf. 114 eller 46351448.