»Jeg har vundet internettet!«
22-årige Mathias Munk fra Aarhus var gået i Netto, fordi der var tilbud på solcreme til 40 kroner. Men i butikken blev varen scannet ind til 60 kroner, hvilket fik ham til tasterne på Nettos side på Facebook.
»Jeg betalte 60 kroner for den, og det står nu rimelig kritisk til, da der er lang tid til næste SU udbetaling,« skriver han til sidst i sin bøn om at få refunderet sine 20 kroner.
Herefter bad Netto ham om at oplyse om solcremens stregkode, hvilket fik Mathias til at levere et fuldstændig genialt (og korrekt) svar.
BTMX skrev efterfølgende med Mathias Munk på Facebook-chatten:
Hvilke reaktioner har du fået på dit opslag?
»Jeg har fået virkelig mange positive reaktioner. Folk er døde af grin og flere af mine venner har skrevet at "Jeg har vundet internettet”.«
Troller (driller, red.) du Netto, eller er dit svar oprigtigt?
»Mit oprindelige opslag er god nok. Jeg undrede mig over at der var forskel på tilbudsavis og butik. I stedet for at skrive en mail tænkte jeg at lave en sjovt opslag på deres Facebook sammen med min roommate. Jeg fik et svar og jeg kom automatisk på min joke med "tyk streg, tynd streg.."«
Har du hørt fra Netto?
»Jeg har intet hørt fra Netto. Men jeg håber da på et årsforbrug af solcreme, nu når de har fået så meget medieopmærksomhed. Ej, jeg forventer intet,« griner Mathias.
Hvorfor skal du overhovedet bruge solcreme, når det er overskyet?
»Jeg kommer til at tilbringe mange timer udendørs med at spille Ultimate Frisbee de næste mange weekender, og så er det vigtigt med solcreme!«
Se Mathias fulde Facebook-opslag herunder.