Røde unge til angreb på Vestager
De radikales venner går til angreb på Margrethe Vestager og kompagni.
De radikales venner går til angreb på Margrethe Vestager og kompagni.
Når Margrethe Vestager og resten af den radikale partiledelse torsdag bladrer i Politiken og tre andre aviser, møder de helsidesannoncer med overskriften »Margrethe Vestager er i lommen på bankerne«.
De er ikke indrykket af den borgerlige opposition, men derimod af tre røde ungdomsorganisationer, DSU, SFU og SUF. Annoncerne er tænkt som en måde at presse de radikale i forhold til den omdiskuterede Tobinskat, der skal lægge en afgift på finansielle transaktioner. Annoncerne vil opfordre radikale til at skrive under på, at den radikale modstand mod Tobinskatten er forkert.
ER DU ENIG MED KRITIKKEN FRA 'DE RØDE UNGE' I, AT VESTAGER ER 'I LOMMEN PÅ BANKERNE'? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
LÆS OGSÅ:
Peter Hummelgaard Thomsen, formand for de unge socialdemokrater, siger til Politiken, at annoncerne skal »skabe oprør« hos de radikale:
- Når jeg snakker med radikale folketingsmedlemmer og almindelige medlemmer af partiet, forstår de ikke den position, partiet har indtaget. Deres interne debatfora flyder over med debat om det her. Så formålet er at få stillet de radikale vælgere spørgsmålet, om de virkelig mener, at partiets holdning til Tobinskatten er forenelig med det parti, de har stemt på, siger han.
LÆS OGSÅ:
Samme toner lyder fra SFU-formand Gry Möger Poulsen.
- Regeringen har på det her punkt placeret sig ret uheldigt. Og det er ret tydeligt, at det er de radikale, der er stenen i skoen. Det er helt afgørende at få presset regeringen til at komme med på vognen og arbejde for en europæisk mikroskat for handel med værdipapirer. Især når vi har formandskabet for EU, siger hun.