Susanne Larsen, præsident i Røde Kors

Vil du ønske, at du havde handlet anderledes?

-Ja, det hænger stadig i mig, selv om det er år tilbage. Vi havde jo længe kunnet høre, hvordan overboen tævede sin kone, og hver gang sagde jeg til mig selv:

- Nu går jeg op og ringer på og beder ham om at holde op med det, men jeg tog mig aldrig sammen til at gå derop. Jeg ved ikke, hvad der holdt mig tilbage. Blufærdighed, måske.

Konen overlevede, men jeg føler, jeg kunne have forhindret det ved at gå op og ringe på.

Er vi blevet for passive og os selv nok?

Ja, vi er tilbøjelige til at trække på skuldrene og tro, at der ’nok kommer nogen og fikser det’. Men er det dét samfund, vi ønsker?

Der er opstået en social blufærdighed i vores velfærdssamfund, der gør, at vi ikke blander os. Som vi f. eks. ser det i de sager om børn, der mistrives eller bliver misbrugt.

Jeg synes, vi skal være bedre medborgere og i stedet tænke på, at vi kan gøre en forskel ved at give naboen en hjælpende hånd, f. eks. hvis vi kan se, at der ikke er overskud til at klippe hæk eller slå græs.

Vi har brug for andre former for fællesskaber, for de eksisterende har mistet værdien. I 1960 var 20 procent af befolkningen medlemmer af et politisk parti. I dag er det kun tre procent, og det er farligt for demokratiet.

Hvad skal der til for, at vi bliver bedre til at hjælpe andre?

-Hensynshedsbetændelsen må vi have taget livet af. Det er jo ikke sådan, at man ringer på hos den enlige mor med tre børn og spørger, om hun skulle have brug for noget.

Alle diskussioner i samfundet handler om økonomi. Hvad er der galt i at mobilisere fællesskab og solidaritet? Vi har en forventning om, at andre hjælper med alt, men hvornår er det blevet en offentlig opgave, og hvorfor er vi holdt op med at hjælpe hinanden?

De fleste mennesker vil jo gerne hjælpe. Men de vil spørges. Selv unge. En undersøgelse blandt 15-25-årige viser, at 67 procent gerne vil gøre et stykke frivilligt arbejde. men de vil spørges først.

Er det svært at mobilisere frivillige?

Vi har 23.000 frivillige og har f. eks. venteliste på folk, der gerne vil hjælpe til på vores sommerlejre. Men det er vigtigt at få mobiliseret de unge. Der er en stigende ensomhed i samfundet, ikke bare blandt ældre.

Flere og flere flytter ind mod byerne, hvor risikoen for isolation er større, fordi de mister deres netværk eller kommer til at bo langt væk fra deres familie.

Man regner med, at 5.000 mennesker dør i ensomhed og skønner, at omkring en halv million danskere føler sig ensomme. Røde Kors har flere frivillige vågekoner rundt om i landet, der sidder ved døende. Jeg ville være glad for, at der var én, der sad og holdt mig i hånden. Ikke fordi de blev betalt for det, men af lyst.

Hvordan kan man få flere til at gøre en forskel?

-Man kan prøve at fjerne de forhindringer, så f. eks. ledige og kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Som jobsøgende kan det både kvalificere og være bedre at gøre en forskel end at gå på et kursus og lære noget, man kan i forvejen eller skrive jobansøgninger.