Nødhjælpsorganisationer udførte en af de største hjælpeoperationer i verdenshistorien, da et altødelæggende jordskælv ramte Haiti den 12. januar 2010.

Men i dag, to år efter skælvet rystede landet og krævede op mod 220.000 menneskeliv, er Haiti stadig mere præget af katastrofe end af genopbygning. Det skriver Røde Kors-generalsekretær Anders Ladekarl i et debatindlæg i anledning af toårsdagen.

- Her to år efter er estimeret 7.000 døde af kolera, en halv million bor fortsat i teltlejre, arbejdsløsheden er enorm, kriminalitet florerer, veje, skoler og offentlige institutioner er ikke genopbygget, og adgangen til rent drikkevand, kloakering og elektricitet er fortsat begrænset, skriver generalsekretæren.

Det amerikanske Center for Disease Control (CDC) anbefalede en hurtig, international indsats for at inddæmme den hastigt voksende kolera-epidemi, der har spredt sig i landet. Men der rapporteres ifølge internationale kilder dagligt om omkring 200 nye tilfælde af sygdommen.

FNs fødevareprogram (WFP) markerer toårsdagen med et nedslående budskab om, at der stadig er brug for en indsats for at sikre haitianerne mad.

- Idet vi mindes ofrene og deres familier for det ødelæggende jordskælv i 2010, påmindes vi dagligt om, at vores arbejde er langt fra ovre. Vi må blive ved med at samarbejde med regeringen og vores partnere for forbedre fødevaresikkerheden i Haiti, udtaler Myrta Kaulard, WFPs repræsentant i Haiti, i en pressemedelelse.

Samtidig er genopbygningen af landet gået meget langsomt. Anders Ladekarl mener, det er på grund af manglende ledelse og ansvar i det fattige land, der mistede flere politikere og en tredjedel af sine embedsmænd under jordskælvet.

Og det kan ikke være hjælpeorganisationernes ansvar at få et katastroferamt land på fode igen, lyder det fra generalsekretæren.

Det ansvar må altid ligge hos landets befolkning og politikere, mener Ladekarl. Men det har ikke været muligt i Haiti, hvor regeringen har været stort set fraværende.

- Her har vi jo FN som et redskab. FN satte Clinton (Hillary, USAs udenrigsminister, red.) ind som administrator i Haiti, men det var ikke med et tilstrækkeligt stærkt mandat til at udfylde den rolle. Vi må til at diskutere, hvordan FN og verdenssamfundet kan påtage sig et større ansvar for koordinering af genopbyning efter en katastrofe, siger Anders Ladekarl til Berlingske Nyhedsbureau.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) giver generalsekretæren ret.

- Jeg er helt enig i, at FN skal have en stærkere rolle for at sikre koordineringen. I december var vi med til at skrive et brev til FNs katastrofekoordineringskontor, hvor vi pegede på en stærkere rolle for FN. Koordineringen er noget af det, der for alvor er gået galt i Haiti, siger Friis Bach.

Haiti fik ny præsident i maj 2011, men først i efteråret fik præsidenten dannet en regering, og der ligger fortsat ikke nogen plan for genopbygningen.

Jordskælvet, der ramte Haiti tæt på hovedstaden Port-au-Prince, målte 7,0 på Richterskalaen.