SYRIEN: Røde Kors nåede torsdag ind i den krigshærgede by Aleppo, med nødhjælpsforsyninger til 12.500 mennesker, oplyser organisationens hovedkvarter i Geneve. Blandt nødhjælpen er desuden medicin og udstyr til 1.00 sårede.
Der er udbredt mangel på medicin i Syrien, fordi mange virksomheder har indstillet produktionen.
Hjælpen fordeles til 80 skoler, hvor indbyggere er indkvarteret efter at have søgt ly for granater og bomber. Det er første gang siden kampene i Aleppo for alvor brød ud for en uge siden, at Røde Kors har haft mulighed for at komme ind i byen. Det er specielt bydelen Salaheddine, som den syriske hær bomber og hvor oprørerne har deres højborg.
BNB
Del: