Den sker, på et for venstrefløjen meget belejligt tidspunkt, nemlig midt i en kønspolitisk kampagne arrangeret af SF-ungdom, organisationen Rød Ungdom og Rebel. De to sidstnævnte kalder sig for revolutionære socialistiske ungdomsorganisationer og befinder sig på den yderste politiske venstrefløj.
Lars fra Rebel er medarrangør af kampagnen, der skal sætte fokus på kønspolitik, undertrykkelse af kvinder.
"Personligt sympatiserer jeg med aktionen mod Kanal København. Der sidder nogle pengegriske mænd, der ikke vil tage den hårde porno af programmet, og hvis læserbreve og protester ikke er nok til at få dem til at reagere, må der andre midler i brug," lyder holdningen fra den venstreorienterede revolutionær.
"Vi vil gerne sætte disse emner på dagsordenen og skabe en dabat. Vi lever i et samfund, hvor man ikke er fri til at vælge sin seksualitet, og hvor falske kvindeidealer regerer," siger Lars, der mener, at samfundets normer for mænd og kvinder er forkerte.
Han mener, at pornoen er eksponent for kvindeundertrykkelse, og at kvinderne i pornoindustrien selv har valgt det, er løgn.
"Pornoen skaber et billede af, at kvinder vil kneppes, og at mænd er dem, der knepper, og det er en falsk fremstilling af sexualitet, som jeg er stor modstander af."