B.T.: Hvorfor skal man gå til Yes-koncert.
Squire: Vi spiller altid godt. Og med det nye album 'Fly From Here' i ryggen kan vi virkelig levere et helstøbt show.
B.T.: Hvad er den største misforståelse i forbindelse med Yes.
Squire: Der er ikke noget at misforstå. Vi spiller klassisk progrock, når det er allerbedst.
B.T.: Hvis folk kun kender jer for 1984-hittet 'Owner of a Lonely Heart', skal de så stadig møde op.
Squire: Jeg er stadig vild med den sang. Og den er på repertoiret. Men de fleste af vores sange lyder ikke som den. Det er længere og langt mere komplicerede.
B.T.: Kan det godt blive for kompliceret?
Squire: Jeg kan godt lide udfordringen. Men Yes har altid været et band, der sætter melodiforløb i forreste række. Det bliver aldrig kompliceret bare for at være kompliceret.
B.T.: Du har spillet med Yes lige siden 1968. Bliver du aldrig træt af det?
Squire: Nej, det er mit livs drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg elsker musikken. Og da jeg var ung, havde jeg aldrig turde håbe på, at jeg 43 år senere stadig kunne spille for folk, der gider lytte. Og samtidig rejser jeg sammen med min kone og vores lille datter. Det kan ikke blive bedre.