Mens andre rockstjerner som Kurt Cobain, Amy Winehouse og Jim Morrison dør som 27-årige, bliver andre ved og ved.

Således er Jerry Lee Lewis fyldt 76. Little Richards er blevet 78. Og tirsdag fylder manden, der skrev udødelige rockklassikere som 'Johnny B Goode', 'Roll Over Beethoven' og 'Maybellene' 85 år.

Rolling Stones guitarist Keith Richards er bare én af Chuck Berrys allerstørste disciple.

Salig John Lennon sagde engang: - Hvis rock og rul skulle have et andet navn, burde det være 'Chuck Berry'.

Og Jerry Lee Lewis mor skulle engang have fortalt sin søn:

- Ja, du og Elvis er ok. Men I er ikke nogen Chuck Berry.

I dag driver Berry (døbt Charles Edward Anderson Berry) sit egen succesfulde restaurant i hjembyen St. Louis i staten Missouri. Og han giver stadig 50 til 70 koncerter om året.

Han fejrer dagen med en hjemmekoncert på restauranten