Rockende finske hjemmedrenge
(*** Bomfunk MC's, Rockscenen, Midtfyns Festival) Finsk hiphop på Rockscenen. Ja, det lyder sgu som en rigtig dårlig vittighed.
(*** Bomfunk MC's, Rockscenen, Midtfyns Festival) Finsk hiphop på Rockscenen. Ja, det lyder sgu som en rigtig dårlig vittighed.
Men nu lyder Bomfunk MC's ikke ligefrem som om, de kommer fra det fordomsplagede endnu koldere nord, og rapperen Raymond B.O.W. og DJ Gizmo er, bedømt på singlesalg, mere populære end Celine Dion.
Dét ville de ikke være med en finsk lyd.
På den store plads viste de, deres bassist og deres trommeslager, at deres let twistede, mekanisk enkle houselyd kunne transformeres fra pladespilleren på diskoteket til live på scenen.
Men de ville sandsynligvis være bedre i en club, for de spillede og rappede ikke pladsen ud.
Efter en meget tam start blev det dog bedre og bedre henimod hittene "B-Boys, Fly Girls" og "Freestyler", som blev det sidste ekstranummer efter kun 50 minutter.
Med kun én CD bag sig - og det er bestemt ikke alle numre fra den, der er værd at gentage - var det nok godt nok, det ikke blev mere.
Og skal ret være ret, var det mest spektakulære faktisk de fire benhårde breakdancere. DDO