Her nævnte han kun "et tocifrer millionbeløb". Altså i teorien op til 99 mio kr. Tirsdag var han bestemt ikke i samme foræringshjørn.

Riskær nævner nu et beløb omkring 25 mio kr. Han er synligt irriteret over, at milliardæren Alex Brask Thomsen via pressen krævede hele sit tilgodehavende på 40 mio kr., incl. renters renter:

"I øvrigt forstår jeg ikke, hvordan hans tab på 17 mio kr. pludselig er blevet til 40 mio med Brask Thomsens rentefod," siger Riskær, vredt.

Han regner selv med, at kreditorerne højst har 150 mio kr. tilgode. Ifølge boets kurator kan tallet dog også være 200 mio kr.



Et beløb på 25 mio svarer således i bedste fald til en sjettedel af den samlede gæld. Men dette er beløbet, Riskær nu nævner overfor B.T. Han har tilsyneladende sat hælene i:



"Det er jo udenfor min beslutning nu. Det er op til fonden, hvor meget den evt. vil udbetale. Men der kan ikke blive tale om at betale hele gælden.

Der er jo også solgt aktiver i boet. Jeg ved ikke, hvor vi præcist ligger, men der skal jo findes en dividende. De skal have tilbudt et forlig. Om det er småpenge? Jeg ved ikke, hvad det er. 25 mio er da ikke småpenge.



Især hvis man ikke havde forventet noget. Dette her er en afvejning. Jeg har været kautionist i det gamle selskab og blev også selv påført meget store tab.

Jeg har måske også selv et syn på, hvordan jeg føler, at jeg skal betale et tab som kautionist. Det er jo ikke lån, vi taler om. Det kunne godt være, at mit synspunkt var, at jeg ikke har været med til at afvikle værdierne i selskabet. Jeg har derfor ikke haft nogen indflydelse.

Det kunne jo være, jeg har tabt langt mere end nødvendigt. Hvis man havde gjort visse ting på en anden måde, kunne de samlede tab være mindre. Selvom jeg havde pengene, er det jo ikke sikkert, at hele kravet er rimeligt efter min mening.

Men for 117. gang: Det er ikke op til mig. Fonden bestemmer nu. Der skal findes en udlodning, som er normal kotume.

Så kan kreditorerne sige enten ja eller nej. Men betingelsen for et ja må være, at de så lader mig være i fred i fremtiden. Jeg forstår da godt, at de vil have noget. Moralsk vil jeg gerne give dem noget. Meget gerne.

Men husk lige på, at de samme kreditorer hele vejen igennem har modarbejdet mig. Hvis nu Brask Thomsen går ind og blokerer for en løsning - så kan der ingen løsning laves.

Jeg kender ham dog som en forstandig mand, der godt kan se forskel på noget - og ingenting"...

Således er banen nu kridtet op af Klaus Riskær: Noget eller ingenting. Samtidig er den hemmelige plan soleklar:

Hvis kreditorerne i fremtiden afstår fra yderligere krav, kan Riskær senere stikke sin forventede, amerikanske aktiegevinst i egen lomme.

Hvordan pengene rent teknisk kan overføres fra fonden til kreditorerne, ønskede de implicerede ikke at svare på tirsdag. Heller ikke, hvor mange penge, der kan blive tale om.

Kilder i selskabs-junglen oplyser dog, at det formentlig kan lade sig gøre at overføre pengene direkte fra fonden til kreditorerne.

Altså udenom Riskær, som dermed slipper for først at betale skat af beløbet.

Riskærs eks-svigerfar, Niels Fløistrup, er fondens stifter og medlem af bestyrelsen.

Han oplyser, at kun fondens advokat, Jesper Berning, må udtale sig. Jesper Berning er dog bortrejst denne uge. 500 mio kroners handlen er således timet og tilrettelagt på en måde, så Riskærs nyrige familiefond kun møder offentligheden med tavshed. Indtil videre.