- Jeg vil gerne dyppe tæerne i vandet i forhold til Formel 1, men jeg skal finde en beskeden måde at prøve det af på.
- Der er en mulighed for, at man vil se os som en lille sponsor. I alle sportsgrene skal man være med i toppen, og derfor vil det være for et af de største hold, siger Lars Seier Christensen til The National.
Lars Seier Christensen har tidligere fortalt til BT, hvordan sponsoratet af Bjarne Riis' cykelhold har haft stor indflydelse på befolkningens kendskab til Saxo Bank. Specielt i Spanien er Saxo Banks navn blevet udbredt, efter Alberto Contador kom til holdet.
Saxo Bank er en dansk investeringsbank, men med et internationalt perspektiv.
Saxo Banks kommunikationschef Kasper Elbjørn bekræfter overfor BT, at Lars Seier Christensen og Saxo Bank med stor interesse ser på muligheden for at blive sponsor for et Formel 1-hold. Den nye interesse har ingen indflydelse på Saxo Banks engagement i Bjarne Riis' cykelhold.