Søndagens etape i Tour de France blev vundet i hæsblæsende tempo af Chris Froome, men er han 'ren'?
Team Saxo Bank-Tinkoffs russiske sponsor Oleg Tinkov udtrykker i hvert fald en vis skepsis på den sociale menings-spreder Twitter efter at have set den kenyanskfødte brite drøne i missilfart op ad Mont Ventoux.
- Lance Armstrong havde samme dominans som Froome. Senere så jeg ham græde hos Oprah. Jeg er for voksen til at tro på eventyr, skriver han.
En udmelding med soleklar reference til Lance Armstrongs biokemiske dominans af Tour-feltet, før amerikaneren brød sammen og tilstod et massivt doping-misbrug for rullende kameraer hos den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey.
Del: