Direktørerne i både Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Anti Doping Danmark (ADD) er uenige med Bjarne Riis' søn, Thomas Riis, der i en kronik i Politiken blandt andet sammenligner sin fars dopingsynder med det at køre for stærkt på motorvejen.

Den sammenligning kan Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF - der i en nyligt offentliggjort rapport i samarbejde med ADD udstiller Bjarne Riis' løgne om hans kendskab til dopingbrug i tiden som sportdirektør for cykelholdet Team CSC - ikke erklære sig enig i.

»Det ledelsessvigt, som dopingrapporten afslører, kan ikke blot gøres til et spørgsmål om, at vi alle kan have en tendens til at køre for stærkt - og lyve om det, hvis vi bliver konfronteret med det uden beviser,« siger Mølholm Hansen.

Direktøren mener ikke, at sammenligningen mellem fartsyndere og dopingbrug er heldig, men opstiller alligevel et hypotetisk scenarie:

»Pointen er, at lederne har et helt særligt ansvar for at sikre, at deres ryttere ikke tager doping, og at de går forrest i den her kamp. Cykellederne bør ikke sammenlignes med almindelige bilister, der kommer til at køre 120 km/t i stedet for 110 km/t (det er det eksempel, Thomas Nybo Riis bruger i sin kronik, red.), men snarere med de færdselsbetjente, der skal være med til at sikre, at der ikke sker fartovertrædelser. Man kan da vel ikke forestille sig en almen forståelse og accept af fx. en politimand eller en formand for Rådet for Større Færdelssikkerhed, der ikke blot ser gennem fingrene med fartovertrædelser, men også selv opfordrer og medvirker til dem?,« spørger Morten Mølholm Hansen retorisk.

Morten Mølholm Hansen kalder kronikken et »forfriskende indspark i debatten« og er enig i dele af den, fordi »en diskussion og en reflektion over, hvor komplekst dopingspørgsmålet er i cykelsporten, herunder den kultur, som ryttere og ledere er viklet ind i, desværre er svær at føre i medierne, hvor det ofte bliver et sort/Hvidt billede af tingenes tilstand.«

Thomas Riis mener et andet sted i kronikken, at det for udenforstående, der forsøger at gøre sig til moralske dommere over for Bjarne Riis, kan have svært ved at sætte sig ind i den situation, som den nu tidligere holdejer stod i.

Direktøren i ADD, Michael Ask, køber Thomas Riis' pointe med, at man skal forstå og sætte sig ind i den kontekst, der herskede i 'gamle dage'. Her er Morten Mølholm Hansen også enig.

Men Michael Ask mener, at kæden springer af tandhjulene, når Bjarne Riis ikke fortæller alt, hvad han ved om doping i cykelsporten.

»Hvis Bjarne Riis havde skrevet en kronik på det niveau, som hans søn gør her, og forklaret os i dybden, hvad der skete, hvordan kulturen var, og hvorfor han gjorde, som han gjorde, så havde jeg taget hatten af for ham. Så havde vi kunne opnå en forståelse for den kultur, der herskede, og dermed have bedre forudsætninger for at undgå lignende eksempler i fremtiden. Bjarne Riis kunne jo også være manden for at foreslå, hvad vi skal gøre for at undgå en doping-kultur i fremtiden,« siger Michael Ask og fortsætter:

»Selvfølgelig skal moral ses i en sammenhæng, og moral er altid svært at diskutere. Men en forudsætning for, at vi overhovedet kan bruge det til noget i den her sammenhæng, det er, at Bjarne Riis selv forklarer datidens kultur og moral. Så længe han benægter og kun indrømmer dele af tingene, så er det svært at bruge det til noget.«

Er den syge kultur nok til at undskylde Bjarne Riis' handlinger?

»Nej, jeg mener ikke, der er nogen undskyldninger for, at du som cykelrytter eller holdejer snyder eller medvirker til snyd. Der er nogle regler for, hvordan man skal gebærde sig i sportens verden, og dem skal man overholde,« siger Michael Ask.

bt.dk har været i kontakt med Thomas Riis, men han har ikke ønsket at deltage yderligere i diskussionen.