Den britiske milliardær Richard Branson overlevede orkanen Irma, selv om han valgte at blive på sin egen, private tropeø, mens den voldsomme orkan Irma hærgede.
Irma er den mest kraftfulde orkan, der nogensinde er formet over Atlanterhavet, og den havde kurs direkte mod Bransons Necker Island, da milliardæren meddelte, at han ingen planer havde om at forlade øen, der ligger blandt de britiske Virgin Islands. Det skriver nydailynews.com.
»Jeg vil blive på Necker sammen med mit hold, som jeg har været det de tre gange tidligere, vi har haft orkaner gemmen de seneste 30 år,« sagde den 67-årige grundlægger af Virgin Group companies.
Den nationale vejrservice har udsendt advarsler om Irma, som nu er en kategori 5-storm.
Den britiske tycoon siger, at de virkelig stærke bygninger på den 300.000 kvadrameter store ø, kan modstå stormen. På trods af hans udtalelser, har mange gæster valgt at forlade øen.
»Vi havde nogle gæster, der har valgt at afkorte deres ophold på Necker Island af sikkerhedsårsager, og en anden gruppe gæster har udsat deres ankomst,« siger Richard Branson.
»Det kan være, at det lyder underligt, men jeg betragter orkaner som en af naturens vidundere,« sagde Branson i en udtalelse til Virgin's webside
Necker Island blev i august måned 2011 ramt af en brand, der lagde hovedbygningen i ruiner. Den er blevet genopbygget i orkansikret stand.
Sidst Richard Bransons ø blev kraftigt omtalt, var da den tidligere amerikanske prædent Barack Obama og Michelle Obama brugte øen som et fristed, lige efter at havde forladt Det Hvide Hus i januar.

