Samtlige partier indgik onsdag aftale om en reform af det statslige kunststøttesystem, som samler Statens Kunstfond og Statens Kunstråd i en organisation. Samtidig indgik alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om, at afskaffe den livsvarige ydelse til de rigeste kunstnere.

- Jeg ser meget frem til at virkeliggøre reformen, som forhåbentlig bliver en gevinst for dansk kunst, siger kulturminister Uffe Elbæk (R).

Også Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, glæder sig over dagens aftale:

- Jeg er glad for det nye forlig. Vi har trukket kunststøttesystemet i den rigtige retning. Det er hul i hovedet at give penge til veletablerede kunstnere, der i forvejen kan leve af deres kunst. Nu kan vi i stedet styrke vores talenter, udtaler han.

I dag kan kunstnere med meget høje indtægter bevilliges en livsvarig ydelse fra staten. Derudover kan enker eller enkemænd efter kunstnere, som har modtaget den livsvarige ydelse, tildeles støtte. Begge dele bortfalder i den nye aftale. Men Dansk Folkeparti mener ikke, at man er gået langt nok. De så gerne den livsvarige ydelse helt afskaffet - ikke blot for de rigeste.

- Det er uforståeligt, at regeringen vælger at frede kunstnerne, når vi befinder os midt i en alvorlig økonomisk krise, hvor ikke mindst almindelige lønmodtagere må spænde livremmen ind, siger Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Han mener, at hædersprisen i virkeligheden bare er en pensionsordning.

- I et moderne samfund er tiden simpelthen løbet fra den slags, siger Alex Ahrendtsen.

Han er skuffet over de borgerlige partier.

- Jeg er helt uforstående over for, at både De konservative og Venstre, der ellers stod last og brast med Dansk Folkeparti, i sidste ende alligevel valgte at rette ind, siger han.

Venstre indrømmer da også, at de gerne havde gået hele vejen.

- Men en afskaffelse af den livsvarige ydelse til de rigeste kunstnere er helt bestemt et skridt i den rigtige retning, siger Michael Aastrup Jensen.

Udover afskaffelsen af den livsvarige ydelse til de rigeste betyder reformen også, at støtten til kunst, musik, litteratur, scenekunst og design samles under ét i Statens Kunstfond i stedet for at være delt i to mellem kunstfonden og Statens Kunstråd.

- Med reformen viderefører vi de bedste dele af det eksisterende system, herunder to adskilte søjler af fagudvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte, siger Uffe Elbæk (R).

Samtidig skabes der større gennemskuelighed og samordning i systemet ved, at der bliver én fælles bestyrelse og ét fælles repræsentantskab for de to søjler. Repræsentantskabet, som blandt andet udpeger en del af medlemmerne til fagudvalgene, får ikke længere medlemmer fra de politiske partier, hvorved armslængdeprincippet styrkes. Det glæder man sig over hos Venstre.

- Vi skal have rene linjer, så der ikke fremover kan opstå mistanke om kammerateri, siger Michael Aastrup Jensen.

Den nye Statens Kunstfond etableres pr. 1. januar 2014.