Prinsen har for nogen tid siden skudt en kæmpehjort på 22 takker. Ved eksperternes opmåling viser det sig nu, at den har scoret i alt 247 points - det er dermed den største hjort, der er skudt i Tyskland. To points mere end den gamle rekord, der havde holdt førstepladsen i over 60 år. Rekorden var sat lige før krigen af topnazisten Herman Goring.

"Jeg er meget stolt af, at en så stor hjort er skudt på Berleburg og at jeg havde held til selv at skyde den. Jeg er også glad for, at Herman Gorings navn endelig blev slettet af rekordlisten," er Prins Richards egen kommentar.