Rettens dom: Flyt hjemmefra og find et job
En 25-årig spansk mand, der stadig bor sammen med sine forældre, er blevet idømt en noget særpræget straf. Han skal flytte hjemmefra og finde sig et job.
En 25-årig spansk mand, der stadig bor sammen med sine forældre, er blevet idømt en noget særpræget straf. Han skal flytte hjemmefra og finde sig et job.
Manden, der kommer fra Andalusien i det sydlige Spanien, havde slæbt sine forældre i retten, fordi de ikke længere ville betale hans lommepenge på omkring 3.000 kr. Det skriver cnn.com.
De havde stoppet med at betale pengene til deres søn, medmindre han ville finde sig et job.
Den unge mand læser til daglig jura, men har stadig mange års studier tilbage. Dommeren i retten mente, at den unge mand godt kunne finde sig et job ved siden af studierne.
Grunden til den noget opsigtsvækkende retssag bunder i, at den 25-årige, ifølge forældrene, skulle have overfaldet dem fysisk, samtidig med at han udøvede psykisk terror mod sine dem.
Dommeren fandt det rimeligt, at forældrene skulle betale deres søn en månedlig ydelse på omkring 1600 kr., til at dække omkostningerne til mad. Men samtidig skulle han så flytte ud af forældrenes hus inden for 30 dage, og finde sig et job.
I Spanien er det ikke unaturligt, at børnene lever sammen med deres forældre indtil de er 30 år. En af årsagerne er, at det er meget svært at finde job og en arbejdsløshedsprocent på 40,6 blandt unge spaniere taler sit tydlige sprog.