Remees lille datter led med far
Det var ikke kun Remee der kæmpede med tårerne, da han i forrige X Factor-udsendelse skulle vælge hvilken af sine to deltagere han skulle sende ud af programmet. Også Remees 11-årige datter Emma led med sin far.
Det var ikke kun Remee der kæmpede med tårerne, da han i forrige X Factor-udsendelse skulle vælge hvilken af sine to deltagere han skulle sende ud af programmet. Også Remees 11-årige datter Emma led med sin far.
Det var ren Thomas Blachmann-stil, da X Factor-dommeren Remee forrige fredag forlod studiet midt under det direkte tv-show fra DR Byen. Remee havde efter eget udsagn behov for et øjeblik i enrum, da han skulle bestemme, hvorvidt enten Anna eller Jesper skulle sparkes ud af programmet. Med tårerne på spring endte Remee med at sende at sende Anna hjem.
Umiddelbart rigtig godt tv men for Remees datter Emma, 11, var øjeblikket nærmest uudholdeligt.
- Jeg blev rigtig ked af det, fordi far blev ked af det. Det var rigtig ubehageligt, sagde Emma her til aften, da DR sendte et optaktsprogram forud for lørdagens store finalebrag i Parken.
Remee fik Emma som 22-årig med en kvinde ved navn Charlotte, som popøret havde en kort affære med. På det tidspunkt arbejdede han i New York, men den nyvundne status som far fik Remee til at flytte hjem til Danmark igen.
Under aftenens DR-udsendelse var det helt tydeligt, at Emma følger nøje med i sin berømte fars X Factor-færd.
- Far, du skal vide at jeg hepper på dig og håber på det bedste, sagde hun i programmet.