Det skal hjælpe med at opklare grove forbrydelser. Det er ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) argumentet for, at staten kan få et indblik i alle danskeres udfoldelser både på telefonen og på internettet et år tilbage i tiden. Og for første gang kan danskerne nu få eksempler på, hvordan tele- og internetselskabernes forpligtelse til at lagre trafikken - i alt 550 milliarder data årligt - er redskaber til at fange og få kriminelle dømt for grov kriminalitet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hverken Justitsministeriet og Rigspolitiet har før villet give offentligheden adgang til oplysningerne, og udsnittet, der er lagt frem, er da også kun ti sager. Men det bør være nok til at vise, at der er brug for de såkaldte logningsregler, mener justitsministeren.

- De sager, som vi nu fremlægger, viser, at man ved at få adgang til de historiske oplysninger har opklaret alvorlig kriminalitet som drab, databedrageri, hjemmerøverier og narkokriminalitet, siger Morten Bødskov til Jyllands-Posten.

Kritikerne er dog ikke enige i, at de 10 sager er tilstrækkelig dokumentation for behovet for logningsreglerne. Blandt andet sætter de spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at registrere data om alle de hjemmesider, vi besøger. Disse data udgør over 90 procent af de 550 milliarder data, men i 2010 bad politiet kun i 174 tilfælde om adgang til historiske internetoplysninger, og justitsministeren offentliggør kun ét eksempel på en sag, som er opklaret ved hjælp af lagrede internetoplysninger.

- Justitsministeren må fortælle, hvad der er kommet ud af alle 174 sager, så vi kan se det overordnede billede og vurdere, om vi bruger ressourcerne rigtigt ved at registrere alle danskeres færden på nettet. Hvis man kun én gang har fået noget ud af det, er der ikke proportionalitet i det, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, til Jyllands-Posten.

BNB